Luk

Skadet SIF-stopper tror på comeback før ferien

| NordicBet Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Hobro - Silkeborg
Superligaen Grundspil (27/10)
bet365 1,90 3,60 3,80
NordicBet 1,97 3,75 3,60
Oddset 2,00 3,70 3,60

Silkeborgs Simon Jakobsen har ikke opgivet håbet om at spille igen i denne sæson, siger han til Midtjyllands Avis.

Forsvarsspilleren Simon Jakobsen regner ikke med, at han har spillet sin sidste kamp for Silkeborg i denne sæson.

For et par uger siden brækkede han kæben efter et sammenstød med holdkammeraten Anders Hagelskjær, men efter en vellykket operation ser han lyst på muligheden for at komme i kamp igen i denne sæson, siger han til Midtjyllands Avis.

Jakobsen må allerede fra på mandag træne med holdet igen - dog uden at være med i øvelser, hvor han risikerer at få et slag i hovedet.

Fem uger efter operationen må han træne fuldt med, og der er dermed chance for at være med i sæsonens sidste kampe.

- Min målsætning er, at jeg melder mig 100 procent klar til de sidste kampe og så tage den derfra, siger Simon Jakobsen til mediet.

Han ser dog gerne, at holdet allerede inden da har sikret sig oprykning, så der ikke nødvendigvis bliver brug for ham.

- Jeg håber, at det bare kører på skinner fra nu af, for vi skal for alt i verden have den oprykning. Ser det vildt godt ud, kaster træneren mig nok ikke ind i de sidste, afgørende kampe fra start, når jeg har siddet ude i fem uger. Så kan det være, jeg kan få en rolle, hvis vi fører 1-0, og jeg kan komme ind og gøre det, jeg er god til.

28-årige Simon Jakobsen har spillet 20 kampe for Silkeborg i denne sæson.


Af Anton Græsdal Maajen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 23. oktober
Tirsdag 22. oktober