Brøndby kommer til at undvære Simon Tibbling i de næste mange måneder.
Svenskeren har således fået konstateret en stressfraktur i højre fod, som betyder, at han først kan træne fuldt med igen om tre måneder, meddeler Brøndby.
- Jeg kunne mærke med det samme, at noget var galt. Det er voldsomt frustrerende, at jeg nu må sidde på tribunen i nogle måneder, når man gerne vil hjælpe kammeraterne på banen, siger Tibbling til klubbens hjemmeside.
- Scanningen viste desværre, at jeg har fået en fraktur i den ene fod, og den kræver ro, før jeg kan påbegynde genoptræningen. Lige nu er udsigten, at jeg kan træne fuldt med igen fra midt i november.
Mikael Uhre er ude i op til tre uger med en mindre skade. Til gengæld er Hany Mukhtar i spil til kampen mod AGF den 25. august, meddeler Brøndby.



Brøndby IF
3F Superliga





























