Luk

Skadet Vendsyssel-midt: Det gjorde nas

| NordicBet Liga | 0 kommentarer
Skadet Vendsyssel-midt: Det gjorde nas
Foto: Getty Images

Infoboks

Viborg - Vendsyssel
NordicBet Liga (19/09)
bet365 1,90 3,60 3,80
NordicBet 1,89 3,50 4,00
Oddset 1,87 3,60 4,00

Mikkel Frankoch blev tirsdag aften tacklet hårdt i pokalkampen mod Vejle, og derfor skal Vendsyssel-midten scannes fredag for at se, om slaget er alvorligt.

Tirsdag aften gik Vendsyssel videre i pokalturneringen, da Superliga-nedrykkerne slog Vejle med 1-0.

Men for midtbanespilleren Mikkel Frankoch kan kampen have ærgerlige konsekvenser, da han blev tacklet hårdt af Vejles Kjartan Finnbogason i tirsdagens opgør. Det fortæller han til Nordjyske.

- Han sparkede mig ned, og jeg kunne godt mærke, at der skete noget i anklen. Det gjorde nas, siger Frankoch til avisen og fortsætter.

- Fysioterapeuterne mener ikke, at der er et brud. Men dagen derpå er anklen hævet og øm. Jeg skal scannes fredag, og så må vi se, hvor galt det står til. Jeg håber selvfølgelig, det ikke er så slemt, men jeg ved det ikke.

Frankoch har siden sin ankomst til Vendsyssel i 2017 spillet 49 kampe, men han missede store dele af sidste sæson med en skade.


Af Jonas Dalgård

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 18. september