Luk

Skadet VFF-keeper: Frustrerende situation

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

AaB - Viborg FF
Superligaen Grundspil (25/10)
Bet25 1,81 3,85 4,20
Oddset 1,75 3,85 4,70
bet365 1,72 3,75 4,75

Viborg-målmand Lucas Lund har måtte forlade U21-landsholdslejren med en skade, og det frustrerer den unge keeper, der kæmper for at holde Mikkel Andersen bag sig.

Søndag blev OB's Hans Christian Bernat udtaget til U21-landsholdet på bekostning af Viborgs Lucas Lund. 

Den 21-årige viborgenser døjer nemlig med en spændt lægmuskel, der ikke lige umiddelbart blev bedre, fortæller han til Viborg Stifts Folkeblad.

Derfor er han altså vendt hjem til klubben, hvor han håber på bedring i de kommende dage, så han kan blive klar til fredagens Superligakamp mod Silkeborg.

Det bliver dog ikke for enhver pris, da han heller ikke vil risikere at forværre skaden, selvom et par kampes pause også vil åbne op for, at den dygtige reservekeeper Mikkel Andersen kan vise sig frem.

- Det er selvfølgelig en frustrerende situation. For der er jo ikke noget, som jeg hellere vil end at spille. Jeg lever for at spille weekend efter weekend. Og jeg ved, hvor hurtigt det kan skifte, hvis Mikkel nu kommer ind og står en række gode kampe, siger Lucas Lund til Viborg Stifts Folkeblad. 

Han har stået alle 11 kampe i 3F Superligaen, mens Mikkel Andersen vogtede buret i pokalnederlaget mod FC Fredericia. 


Af Andreas Roesen
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober