Luk

Skarp Gytkjær sikrede Lyngby drømmestart

| Superligaen | 38 kommentarer
Back in town! Lyngby slår sikkert tandløse AaB - se målene her
Et kig i spåkuglen: Her er Poul H. og Tøftings bud på, hvordan Superligaen ender
Skarp Gytkjær sikrede Lyngby drømmestart
Foto: Getty Images

På to flotte mål af Frederik Gytkjær slog Lyngby søndag AaB med 2-0 i første runde af Superligaen.

Oprykkerne fra Lyngby tog søndag eftermiddag hul på tilværelsen som Superliga-mandskab med en hjemmekamp mod AaB.

Lyngby-træner Christian Nielsen gav debut til Andre Riel og Kasper Enghardt, mens Patrick Olsen debuterede i AaB-trøjen.

Efter en jævn indledning var AaB-angriberen Tom van Weert tæt på at heade gæsterne i front efter ti minutters spil, men rutinerede Thomas Mikkelsen diskede op med en fin redning i Lyngby-målet.

Kort efter opsnappede Andre Riel en løs bold, men angriberens afslutning manglede kvalitet og sad lige i favnen på AaB-keeper Jacob Rinne.

Midtvejs i første halvleg måtte AaB's Jakob Ahlmann lade sig udskifte grundet en skade. Ind i stedet kom unge Lukas Klitten.

Lyngby skabte ikke tonsvis af chancer i første halvleg, men med ti minutter til pause lykkedes det værterne at komme i front.

Lasse Fosgaard sendte et godt indlæg ind i et tætbefolket AaB-felt, hvor Frederik Gytkjær steg til vejrs og stangede bolden i mål ved fjerneste stolpe, 1-0 til Lyngby.

Den nyudnævnte AaB-anfører Lucas Andersen viste prøver på fremragende teknik fire minutter senere, men slutproduktet manglede, og derfor måtte AaB gå til pause nede med en enkelt.

I pausen var AaB nødt til at foretage endnu en udskiftning, og endnu en gang var det på venstrebacken, da Lukas Klitten også var løbet ind i en skade. Derfor kom Kristoffer Pallesen ind.

Knap tre minutter inde i anden halvleg blev Frederik Gytkjær sendt igennem i venstre side, og han udplacerede iskoldt Jacob Rinne og bragte Lyngby foran 2-0.

AaB forsøgte at sætte Lyngby under tryk, men værterne stod kompakt i defensiven og tillod ikke nordjyderne mange store chancer.

Lucas Andersen forsøgte at tage sagen i egen hånd med knap ti minutter igen, men afslutningen var ikke i nærheden af at volde problemer for Thomas Mikkelsen.

Få minutter før tid fik Tom van Weert en god hovedstødsmulighed, men hollænderen formåede ikke at holde afslutningen nede.

Der blev ikke scoret yderligere i Lyngby, og derfor snuppede oprykkerne en 2-0-sejr, der sikrer dem en fremragende start på Superliga-tilværelsen.

Stream AaB – SønderjyskE på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt

38 kommentarer

AllanKasketten 15:59          
Vi har en langsigtet plan i Aab.

Top 6 indenfor de næste 25 år.

Vi starter dog den langsigtet plan hvert år, når vi hiver 6 talenter frem som på sigt bliver rigtig gode, og skulle det ske et år en af dem faktisk gør det, sælger vi dem efter deres 3. superliga kamp.

og så ps. til bold.dk .. at offentliggøre denne artikel, 1½ minut inden kampen fløjtes af, det er sku lidt frækt, selvom det ikke lignede vi ville score et mål.
JG-FCN 16:01          
Men I har jo Lucas Andersen? ;)
Toft20 16:01          
Det bliver en lang sæson..
Må håbe både Horsens, Hobro og Silkeborg er dårligere end os !
Mitch Connor 16:02          
AaB: Vi går efter top 6
Også AaB: Vi starter med Børsting på den centrale midt
maxbakketop 16:03          
Hold da op hvor var det ringe! Har man over 10 hjørnespark som ikke rammer noget som helst? Og så falder forsvaret totalt sammen af 3 grunde. Der er for lidt erfaring, 2 udskiftninger (lad os håbe det ikke er lange skader), og så det at Okore flyver rundt på hele banen.

På den positive side var der flot fremmøde af fans fra Aalborg, og så gjorde den nye Olsen det godt synes jeg.
AllanKasketten 16:03          
@JG-FCN

Ved ikke hvor du vil hen med den kommentar, tror ikke jeg nogensinde i hvert fald har påstået at en enkelt god spiller er kilden til succes.

Lucas Andersen er også den bedste spiller på banen i dag, det er han tit.
Han tager bolden på midten og dribler op til målet, og står der så alene, hver gang.

Som kommentatoren sagde det.

"Han kan lige så godt gøre det selv, der er ingen andre der lykkes med noget, alt skal komme fra Lucas Andersen"

nu er det bare træls at det er et spil med mange hold kammerater
Hermes Trismegistos 16:04          
Efter dagens kamp, føler jeg mig ret sikker på at vi kan opnå en top-14-placering, her i 19/20-sæsonen.
Lørdag 20. juli
Fredag 19. juli