Luk

Skarp Locatelli gav schweizerne kniven

| EM | 28 kommentarer

Infoboks

Italien - Schweiz 3-0
EM Gruppe A
26' 1-0 Manuel Locatelli
52' 2-0 Manuel Locatelli
89' 3-0 Ciro Immobile

Manuel Locatelli scorede to mål, da Italien nedlagde Schweiz med 3-0 ved EM. Ciro Immobile scorede det sidste mål, og anfører Giorgio Chiellini udgik med en skade. Italien er med resultatet sikre på avancement.

Italien fik en forrygende start på EM med 3-0 over Tyrkiet i åbningskampen, og onsdag skulle der bygges videre på triumfen imod Schweiz i Rom.

Italiens måtte skifte Giovanni Di Lorenzo ind for en skadet Alessandro Florenzi, men havde ellers ingen ændringer i startopstillingen til opgøret.

Schweiz, der spillede 1-1 mod Wales i første kamp, havde heller ingen justeringer og stillede med samme 11 mand – blandt andre Xherdan Shaqiri, Breel Embolo og Haris Seferovic.

Italienerne dominerede stort i første halvleg, og målmageren Ciro Immobile noterede sig kampens første store chance efter ti minutter.

Angriberen headede et ellers glimrende indlæg fra Leonardo Spinazzola forbi det schweiziske mål, hvor han som minimum burde have dirigeret den inden for målrammen.

Underkendt mål og skade til anfører
Italien pressede højt, hvilket Schweiz havde det særdeles svært med, og efter 20 minutter lå bolden så i schweizernes mål.

Giorgio Chiellini sparkede en løs bold i kassen efter et hjørnespark, men VAR underkendte scoringen, da bolden ramte hans højre arm, da han steg til vejrs i hovedstødsduellen.

Værre blev det for Italien kort efter, hvor Chiellini måtte forlade banen med en skade, og den rutinerede anfører blev erstattet af Francesco Acerbi.

Efter en halv time kom Italien dog på 1-0, og det var et ganske forrygende mål af to Sassuolo-holdkammerater.

Manuel Locatelli og Domenico Berardi kombinerede, og førstnævnte fik bolden tæt under mål, hvor han prikkede kuglen i kassen.

Italien pressede på efter scoringen, hvor Lorenzo Insigne prøvede med et lob, og Leonardo Spinazzola sendte bolden forbi mål.

Det hele stod derfor 1-0 ved pausen efter en halvleg, hvor Schweiz ikke var kommet frem til ret meget.

Mario Gavranovic kom ind i stedet for Haris Seferovic i Schweiz' angreb, og schweizerne startede anden halvleg energisk.

Symptomatisk for Schweiz fik indskiftede Gavranovic kampens første gule kort efter et par minutter, da han kom for sent i en tackling på Leonardo Bonucci.

Locatelli var igen på pletten
I stedet blev det da også 2-0 til Italien, og det var såmænd igen Locatelli, der var på pletten.

Denne gang hamrede han bolden ind fra distancen med et fremragende skud, hvor Schweiz' keeper, Yann Sommer, bare var statist.

Italienerne var i fuld kontrol, men efter en time fik schweizerne et godt tilbud. Indskiftede Steven Zuber bankede bolden mod det lange hjørne, men Gianluigi Donnarumma var ikke blevet kold, og han leverede en god fodparade.

Med et kvarter igen fik Immobile en stor chance, men igen overplacerede han sit forsøg.

Herefter gik der lidt stilstand i tingene. Schweiz formåede ikke for alvor at skabe noget, og Italien var omvendt fint tilfredse og i kontrol.

Immobile viste skarpheden til sidst
Locatelli blev taget ud med fem minutter igen til stående ovationer i Rom, og fra sidelinjen kunne han se sine holdkammerater gøre det til 3-0 kort før tid.

Denne gang var Ciro Immobile skarp, da angriberen tog chancen fra distancen efter et boldtab af Schweiz. Bolden strøg i mål, og det var vigtigt for angriberen at komme på tavlen ved slutrunden.

Dermed er Italien sikre på at gå videre som enten nummer ét eller to fra gruppen, og de møder andenpladsen, Wales, i den sidste kamp.


Af Sara Margren

28 kommentarer

kimjen 22:54          
FORZA MANCINI !
Wise1964 22:54          
Fantastisk befriende at se Italien spille ... klasse!
Fight Club 22:57          
Hvor er de bare gode i år Italien. Fornøjelse at se dem spille
Sebastian45 22:59          
Jeg ser ikke nok Serie A til at vide, om dette er noget af det, som man generelt ser fra Locatelli i den hjemmelige liga. Nogle der kan fortælle mig det? AC Milan må være kede af, at de ikke troede mere på ham, da han var helt ung. Alligevel utroligt, at et hold som Sassuolo har to så afgørende spillere på Italiens landshold. Imponerende! Ingen af dem spiller dog næppe for Sassuolo i næste sæson.
2620VestegnenUnited 23:01          
Immobile scorede altså i den først kamp. Så han var allerede på tavlen…
mmahen1962@hotmail.com 23:03          
Godt nok utrolig hvordan italien spiller sådan. Ingen italienske holde i Seria a spiler så flot. Underholdende og fuld af angreb. Endda uden veratti. locatelli har jo sørget for at man fuldstændig har glemt alt om den lille fyr fra psg. Det var hans bedste kamp i karrieren. Jeg har italien som stærke outsidere til at vinde i år. Der er noget sikkerhed i dem, men vil lige se dem mod frankrig eller belgien først.
Cerezo 23:04          
Imponerende, Italien. Virkelig god start både spille- og resultatmæssigt. Nu er uafgjort mod Wales nok til at sikre gruppesejren.
Torsdag 5. august
Onsdag 4. august