Luk

Skarpe Astana nedlagde United-reserver

| Europa League | 11 kommentarer

Infoboks

FC Astana - Manchester United 2-1
Europa League Gruppe L
10' 0-1 Jesse Lingard
55' 1-1 Dmitriy Shomko
62' 2-1 Di'Shon Bernard

Et særdeles ungt Manchester United-hold tabte torsdag 1-2 til FC Astana i Europa Leagues gruppe L.

Manchester United havde allerede booket billetten videre i Europa League, og derfor sendte Ole Gunnar Solskjær et særdeles ungt hold i aktion i torsdagens udekamp mod Astana.

Således fik Ethan Laird, Di'Shon Bernard og Dylan Levitt alle debut i opgøret, og det startede fremragende for de unge gæsterne.

Allerede efter ti minutter sørgede to af de mere rutinerede folk i form af Luke Shaw og Jesse Lingard nemlig for at sende United på 1-0, og den stilling holdt resten af første halvleg trods et par tilbud i begge ender.

Små ti minutter inde i anden halvleg burde Tahith Chong have bragt United på 2-0, men den 19-årige offensivspiller formåede på bizar vis at sende bolden over det tomme mål fra få meters afstand.

Gigantisk afbrænder af United, og det skulle blive straffet bare et halvt minut senere, da Dmitri Shomko udlignede til 1-1 for Astana.

Syv minutter senere var 19-årige Di'Shon Bernard uheldig at rette et Astana-indlæg i eget net, og så var hjemmeholdet foran 2-1.

Yderligere scoringer blev det ikke til, og derfor led United et knebent nederlag til Astana, der på trods af sejren ikke har chancen for at gå videre i Europa League.


Af Martin Schmidt
Mandag 18. januar