Luk

Skarpe Horsens dukkede bundproppen Hobro

| NordicBet Liga | 18 kommentarer

Infoboks

Hobro - AC Horsens 0-3
NordicBet Liga
67' 0-1 Magnus Jensen
72' 0-2 Thor Lange
90' 0-3 Jakob Hjorth

AC Horsens var skarpest, da Hobro for niende gang i sæsonen blev sendt hjem uden en sejr. Det endte 3-0 til AC Horsens, som nu er nummer fire i 1. division.

Lørdag ventede et møde mellem to nylige nedrykkere fra Superligaen, da AC Horsens og Hobro mødtes i Hobro.

Begge hold havde brug for en sejr, da Hobro inden kampen var bundprop og fortsat jagtede sæsonens første sejr, mens Horsens tabte senest mod Fredericia og dermed tabte et skridt i kampen om oprykning.

AC Horsens var altså favoritter, og det var da også Jens Berthel Askous mandskab, som var mest på bolden mod et Hobro-hold, der forsøgte sig mest med omstillinger.

Lubambo Musonda stod for bedste AC Horsens-forsøg, men han fik ikke ordentligt ram på sin afslutning fra tæt under mål.

Første halvleg bød mest på hårde dueller midt på banen, og temperamenterne kom da også i kog undervejs.

Blandt andet, da Frederik Mortensen tacklede Janus Drachmann bagfra, og så fik Mortensen fortjent et gult kort.

Lige inden pausen kom kampens hidtil største mulighed, da AC Horsens' Thomas Santos var først over en fri returbold, da Adrian Kappenberger reddede et forsøg.

Santos fik dog slet ikke ordentligt ram på afslutningen, og misbrugte han på det skammeligste.

Derfor 0-0 ved pausen.

AC Horsens var igen spilstyrende, og efter 65 minutter skulle gæsterne have bragt sig foran, men Aron Sigurdarson sendte et forsøg lige på Kappenberger, inden han spillede returen over til Anders K. Jacobsen, der også brændte.

Men det var et varsel for Hobro, for kort efter skulle AC Horsens komme foran.

Anders K. Jacobsen blev spillet helt fri i noget der lignede en offside-position. Flaget blev dog nede, så Horsens-angriberen fortsatte mod målet og lagde bolden på tværs til Magnus Jensen.

Bolden blev for kort, men clearingen fra en glidende Hobro-spiller røg ind i Magnus Jensen, som tacklede bolden i mål til 1-0.

Kort efter skulle kampen lukkes, da AC Horsens scorede et forrygende mål til 2-0.

Casper Tengstedt fik bolden og strøg på tværs af banen foran feltet.

Med godt overblik sendte han bolden over i et frit rum ved bagstolpen, hvor venstrebacken Thor Lange kom stormende med frem. På sin førsteberøring sendte han bolden mod mål, og det gjorde han så godt, at han sendte Horsens foran med to.

Hobro ledte efter målene, men det lykkedes ikke til sidst, og i stedet var det AC Horsens, som øgede til sidst.

Det blev 3-0 på et selvmål fra Jakob Hjorth, da Jannik Pohl blev spillet fri på baglinjen og forsøgte at sende et indlæg ind foran mål, hvor Hjorth altså gled bolden i mål til slutresultatet.

AC Horsens er nu nummer fire, mens Hobro fortsætter som bundprop.


Af Jonas Dalgård

18 kommentarer

girty 16:17          
Det huer nok ikke, hverken journalisterne
Torben Andersen el. Tommy Poulsen , fra Horsens Folkeblad
De er jo begge inkarnerede VB fans

Men tillykke herfra, AC
acgade 16:17          
Ja tak
Nb hvordan kan man være Vodka Boldklub fan?
vbkfyn 16:24          
Er der mindreværdskomplekser i Horsens..? En sejr og de to første / eneste kommentar omhandler VB....??
Yellowroad 16:25          
Dejlig sejr, vi må vel være det hold i ligaen der har flest sejre på udebane? Tror aldrig vi har været så dominerende i en sæson på udebane, statistikken tæller indtil videre: 6 sejre (2 i pokalen) og en 1 uafgjort. Det er stærkt at vores spil er så sikkert så snart vi forlader CASA. Tilgengæld er hjemmebanestatistikken noget der SKAL rettes op på, kunne være man kunne invitere selvsamme fans der var til udebanekampen til de næste hjemmekampe, såfremt de havde lyst, de skabte fremragende stemning og skal virkelig have stor cadeau for at lave en flot kulisse i kampen, mere af det!

Thor Lange MOTM, det er der vist ingen tvivl om, han skal bare starte inde i samtlige af de resterende kampe, kunne sagtens gå hen og blive en af sæsonens store profiler, med allerede 3 mål og flere assist samt en habil defensiv præstation råder det godt. Janus var også god i 1. halveg, men da gassen løb af ballonen sank niveauet, han skal arbejde med sin kondition.

Og så kan jeg vist godt give lidt ris; indtil målet til 1-0 spiller vi rædderligt, jeg er godt klar over vi prøvede at lokke Hobro frem og kører dem trætte, men det manglende offensive spil (ja nærmest ikke ekstisterende) indtil målet, var pokkers frustrerende at se på, AK lavede et fint løb, godt nok med en dårlig aflevering, der trods alt gav mål alligevel da Riisgaard får tacklet bolden ind, personligt mener jeg kampen først ændrede karakter da vi skifter Brochmann og Aron ind, de 2 må gerne være med fra start næste gang, vi skal bruge mere søgende offensive spillere. Aron var en kilde til offensiv ro og havde flere fine momenter i kampen.

Nykøbning er et hold der på mange parametre minder om Hobro, så det er samme "blueprint" vi skal bruge i den kamp, dog må vi hjertens gerne starte med Aron inde istedet for AK, han virker skarp for tiden og er også en yngre spiller med en udmærket salgspotentiale, AK var udmærket, men er mere en boksspiller end en der decideret skaber noget på egen hånd.

Lad mig iøvrigt lige gøre det klart så samtlige fans forstår det samt klubben og lokale journalister. VI ER IKKE FAVORITTER TIL AT RYKKE OP! Vi er outsidere, vi havde 4 point efter de første 4 kampe og har kæmpet os op ved at slå alle bundholdene, tag ind og se kampen, men lad være med at ligge unødvendigt pres på holdet, hvis vi risikerer at rykke op tager vi det til den tid, men det er slet slet slet ikke relevant at diskutere nu, vi skal have fokus fra kamp til kamp og hverken mere eller mindre en det. Iøvrigt Girty synes jeg du tager fejl med Torben Andersen, han har udviklet sig en del og på trods af han engang imellem har lavet nogle journalistiske bummerter, synes jeg han virker passioneret og er blevet en markant bedre journalist med årene.
101249 16:28          
Girly nogle gange er du simpelthen dum at høre på . Torben og Tommy er professionelle i deres arbejde og skulle de holde med VB , så har det intet at gøre med deres journalistiske arbejde og i øvrigt er Tommy Poulsen er gået på pension fornylig.
Hvis du vil tages seriøst herinde så bør du have lidt selv censur.
PS Lad dog VB passe sig selv og hold dig til hvad AC kan og gør .
piben 16:32          
Jeg kan ikke se det relevante i, hvem Torben Andersen måtte være fan af. Han skriver loyalt og godt i HF om AC Horsens kampe og om, hvad der rører sig i klubben.

Det er godt nok for mig. Og godt med 3 point i Hobro.
Balder24 16:51          
@piben enig, det er fokus på egne resultater og 3-0 ude er sgu fint. Nu gælder det bare om at holde om ikke at have så mange off days.
Torsdag 9. december
Onsdag 8. december