Luk

Skarpe Rangers straffede FCM i EL-målfest

| Europa League | 146 kommentarer
Highlights: FCM kunne ikke levere miraklet i Glasgow
Reducering i Glasgow: Evander scorer til 3-1
3-0 i Skotland: Morelos scorer endnu en gang
Ojo gør ondt værre for FCM: Rangers foran 2-0
Dårlig start for FCM i Skotland: Morelos bringer Rangers foran 1-0
Skarpe Rangers straffede FCM i EL-målfest
Foto: Getty Images

FC Midtjylland tabte første opgør mod Rangers 2-4 og skal nu hente et godt resultat i Skotland, hvis de vil videre i Europa League-kvalifikationen.

FC Midtjylland skulle på en svær opgave torsdag aften, da skotske Rangers kom på besøg i første opgør i Europa League-kvalifikationen.

Cheftræner Kenneth Andersen havde lavet én ændring i forhold til det FCM-hold, der i weekenden slog AaB 1-0 i Superligaen. Rekordkøbet Sory Kaba fik sin første kamp fra start, da han erstattede Junior Brumado i angrebet.

Kampen startede livligt for begge mandskaber, men det var først efter pausen, der for alvor kom gang i den store målfest.

Begge mandskaber havde løse chancer i løbet af første halvleg, der bøde på masser af intensitet og fight fra begge mandskaber.

Kort før pausen kunne de skotske gæster så juble. Rangers-backen James Tavernier smed et indlæg i feltet, hvor Alfredo Morelos vandt sin duel og headede bolden ind bag Jesper Hansen.

Rangers var foran 1-0 ved pausen, men i løbet af anden halvleg skulle begge målmænd få lov til at hente bolden ud af nettet flere gang.

Desværre for FCM var det Jesper Hansen, der to gange fik lov til at prøve det først i anden halvleg. Første gang efter 52 minutter, da gæsterne slog kontra. Bolden endte hos Joe Aribo, som gjorde det til 2-0.

Blot fire minutter senere blev det også 3-0. FCM fik ikke clearet et hjørnespark, og bolden endte i sidste ende for fødderne af Nikola Katic. Her var det ikke til at se, at han normalt er forsvarsspiller, da han køligt sendte bolden i kassen.

Dermed så det ud til, at Superliga-mandskabets drøm om Europa endegyldigt var slukket, men det varede ikke mange minutter, før den igen fik lidt liv.

Frank Onyeka fik efter 58 minutter kæmpet sig til bolden i feltet, hvor han fik fightet bolden over nettet. Fem minutter senere fik FCM igen scoret.

Denne gang var det Sory Kaba, der fik lov til at fejre sit første mål i FCM-trøjen. Her modtog han en bold på kanten af feltet, som han tørn klappede til og sendte i mål fladt ved den ene stolpe.

Kun syv minutter holdt FCM-drømmen sig dog for alvor i live. En bold endte i feltet hos Scott Arfield efter godt Rangers-opspil. Her tog han bolden til sig, inden han sendte den i mål.

FCM var i slutminutterne tættest på, da Awer Mabil sendte et frispark mod kassen. Det brækkede i luften, men gæsternes keeper fik holdt bolden ude af målet.

Det hele sluttede med et 2-4-nederlag til FCM, der om en uge skal til Skotland og hente et rigtig godt resultat, hvis ikke den europæiske drøm skal slutte.


Af Jonas Sand
Tirsdag 20. august