Luk

Skive skriver to år med 'power-spiller'

| NordicBet Liga | 2 kommentarer

Infoboks

Skive IK oplyser lørdag morgen, at man har forlænget sin aftale med Jacob Vetter, der beskrives som en 'power-spiller'.

Skive har lørdag forlænget aftalen med højrebacken Jacob Vetter, der skriver under på en toårig kontraktforlængelse.

Det oplyser Skive IK i en pressemeddelse, hvor sportschef Rasmus Brandhof udtaler om forlængelsen:

- Jacob har været i klubben i to år, og vi er rigtig glade for, at han bliver endnu længere. Jacob har udviklet sig utroligt meget i de to år, han har været i klubben, og han er blevet en super stabil forsvarsspiller, siger Brandhof og tilføjer:

- Jacob er en rigtig power-spiller, som kommer med 100 procents indsats hver gang, om det er til kamp eller træning. Herudover er han stadig ung, og han passer rigtig godt ind i det miljø, vi har i Skive.

- Vi er sikre på, at der er meget mere i Jacob og derfor er vi glade for, at han har forlænget aftalen frem til sommeren 2022.

21-årige Vetter har tidligere spillet i Viborg.


Af Jonas Dalgård
Søndag 9. august