Luk

Skotland får to CL-billetter fra næste sæson

| Premiership | 16 kommentarer

Infoboks

Sparta Prag - Celtic
Europa League Gruppe H (26/11)
Oddset 2,45 3,45 2,75
bet365 2,40 3,50 2,75

Skotland får i næste sæson to billetter til Champions League-kvalifikationen, har UEFA meddelt det skotske fodboldforbund.

Fra næste sæson får Skotland fem europæiske pladser i UEFA's turneringer.

Hidtil har skotterne blot haft fire pladser, men takket være gode præstationer af Rangers og Celtic i Europa får man altså fem billetter i næste sæson.

Skotland har således sikret sig en plads i top 15 på UEFA's koefficientliste, og derfor er endnu en CL-billet i hus.

To klubber får adgang til Champions League-kvalifikationen, ét hold skal spille Europa League-kvalifikation, og to klubber skal prøve kræfter med den nye Europa Conference League, meddeler det skotske fodboldforbund.

Rangers røg ud af Europa League til Bayer Leverkusen, mens Celtic aktuelt spiller gruppespil i turneringen, efter de røg ud i anden runde af Champions League-kvalifikationen til Ferencvaros.


Af Sara Margren

16 kommentarer

Brinksby 12:24          
Og samtidig har BIF og FCM fans travlt med at grine af FCK når de endelig snubler i Europa.. Det er så vildt at vi i sådan et lille land ikke kan se ud over egen næsetip, SELV OM det kan gavne eget hold...

Og nej - jeg er hverken FC´er, BIF´er eller andet dansk hold supporter :)
Nickdkinter 12:27          
Enig. Når danske hold er i Europa så skal vi holde med dem. Da det er pisse vigtigt for vores land med de deltagelser. Og giver bedre spillere og økonomi også
Alle Achtung 12:29          
Og samtidig har BIF og FCM fans travlt med at grine af FCKdanske hold når de endelig snubler i Europa.. Det er så vildt at vi i sådan et lille land ikke kan se ud over egen næsetip, SELV OM det kan gavne eget hold...
kejle 12:30          
Jeg er Fcm fan og kender ingen der ønskede et Fck exit. Men det er da tilladt at grine bagefter når de nu røg ud. Stor forskel.
bruger 156717 12:35          
Allerede tilbage i august måned var det altså afgjort at nr 1 og 2 i denne sæsons skotske liga vil få CL kval pladser så det er altså ikke en breaking news den dag i dag i oktober...

Og ja Rangers røg ud mod Leverkusen men det var i sidste sæson og har ikke noget med denne sæsons Europa League at gøre...
Michelino 12:36          
Sjovt du skriver det. Den eneste jeg kender personligt, der virkelig ikke ønsker Brøndby eller FCM noget godt i Europa, er FCK-tilhænger. Jeg er Brøndby tilhænger, og ærgrede mig over, at FCK røg ud af EL... også selv om EL og CL, øger den økonomiske afstand klubberne imellem.
Mdeden 12:53          
Sjovt som diskursen altid er at det gavner dansk fodbold generelt med en høj placering på koefficientlisten, men der er ikke nogen tvivl om at dem, det gavner allermest er de få klubber der selv samler pointene.

Hvis man ser på hvilke klubber der de seneste 10 år har fået noget ud af placeringen på listen er det vel kun FCN, FCM og FCK? For alle andre klubber har det vel bare givet et øget økonomisk spring til disse klubber?

Så kan man altid snakke om at det giver ligaen øget eksponering og at de nævnte klubber lader deres økonomiske formåen komme de andre klubber til gode ved interne handler i dk, men må vel stadig have en mindre effekt.

Jeg ved jeg stikker hånden i en hvepserede, men er mere et hypotetisk oplæg, for jeg forstår ikke helt diskursen om det generelle gode for dansk fodbold som helhed.
Jeg ved ikke om man kan sige at det gavner det danske landshold hvis/når vi har 1/2 hold der bare drøner derudaf i europa?
Tirsdag 24. november