Luk

Skov-assist nedlagde Bayern på Allianz Arena

| Bundesliga | 8 kommentarer

Hoffenheim vandt lørdag eftermiddag 2-1 over Bayern München i Bundesligaen. Robert Skov lagde op til sejrsmålet.

Bayern München scorede efter lyst i midtugens Champions League-kamp mod Tottenham, og lørdag eftermiddag skulle de forsøge at fortsætte de positive takter mod Hoffenheim.

Bayern München toppede Bundesligaen før opgøret, mens udeholdet blot havde hente to point i de seneste fire kampe og lå placeret på en plads som nummer 12.

Kampen var ikke mange minutter gammel, da Hoffenheims Sargis Adamyan kom fri til afslutning. Jerome Boateng nåede dog tilbage og fik i sidste sekund reddet situationen.

Robert Skov startede igen på venstrebacken for gæsterne, og her fik danskeren nok at se til fra start, hvor han skiftevis stod over for Kingsley Coman og Serge Gnabry, som byttede rundt på de to kanter.

Efter små 25 minutter troede Serge Gnabry, at han havde fortsat sin målform fra midtugen bragt Bayern München i front, men linjedommeren ville det anderledes og løftede korrekt flaget for offside.

Værterne var det bedste hold i første halvleg, men det lykkedes dem ikke at finde netmaskerne. Heller ikke gæsterne fik scoret, og derfor var det målløst ved pausen.

Bayern München startede også bedst efter pausen, men det var Hoffenheim, der først fik lov til at juble over en scoring.

Gæsterne erobrede bolden midt på modstanderens banehalvdel og slog kontra. Bolden endte hos Sargis Adamyan, som flot sendte bolden i mål.

Coutinho trykkede af udefra. Bolden tog en afretning og var ved at snyde Hoffenheim-keeperen, der dog kunne se bolden stryge over kassen.

Hjemmeholdet gik længere frem på banen i jagten på en scoring, mens Hoffenheim konstant lurede på kontraangreb. Det var ved at give bonus efter 65 minutters spil,

Umiddelbart efter blev Serge Gnabry spillet i dybden, hvor han forsøgte at heade bolden mod kassen. Han sendte dog bolden forbi Kort efter missede Robert Lewandowski en god mulighed, men få minutter senere svigtede polakken ikke.

Thomas Müller chippede et indlæg i feltet, hvor han fandt en helt fri Robert Lewandowski, som kunne heade udligningen i kassen og sammen med holdkammeraterne gå på jagt efter alle tre point.

Hoffenheim og Robert Skov ville det dog anderledes, og ti minutter før tid bragte de sig igen i front. Danskeren fik bolden på kanten og sendte en flad pasning i feltet. Sargis Adamyan tog den til sig, inden han sendte den i kassen til 2-1.

Bayern München fortsatte herefter presset for at få den udlignende mål. Tættest kom Serge Gnabry efter 89 minutter, da han fra kanten af feltet fik afsluttet. Han sendte dog bolden forbi mål.

Hoffenheim holdt stand og kunne ved slutfløjt juble over tre flotte point efter en sejr på 2-1.


Af Jonas Sand
Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober