Luk

Skov før EM-start: Holdet skal være drivkraften

| EM U21 | 0 kommentarer
Skov før EM-start: Holdet skal være drivkraften
Foto: Getty Images

Et velfungerende kollektiv er nøglen til dansk succes ved U21-EM, mener Robert Skov.  

Selvom det danske U21-landshold rummer masser af individuel kvalitet, så er det ikke det, holdet først og fremmest skal komme langt med til EM-slutrunden.  

Her kan Danmark komme op mod nationer, der råder over endnu større profiler, og det er derfor det danske kollektiv, som er nøglen til succes.  

Det vurderer FC Københavns Robert Skov, der med sine otte mål blev dansk topscorer i kvalifikationen. 

- Hvis vi kigger rundt omkring i Europa og på de spillere, vi skal møde, så spiller de i rigtig gode og store klubber. 

- Vi skal spille som et hold og stå sammen som et hold, og så har vi det også godt sammen. Det skal være drivkraften, at vi er et hold, siger Skov til bold.dk i landsholdslejren.  

- Samtidig med det skal vi have den individuelle kvalitet både i forsvaret og angrebet for at vinde.

Godt at få slutrunde-erfaring

Den ydmyge kantspiller er på forhånd ikke meget for at løfte sløret for, hvad han forventer af det danske hold i turneringen.  

- Det er utrolig svært at sige. Jeg føler, vi har en god gruppe og et godt hold. Vi ved også, at vi skal møde nogle rigtig gode hold, så vi skal toppræstere for at få et resultat i hver kamp.  

- Så må vi se, hvor godt det er, når vi er færdige, siger Robert Skov.  

FCK-stjernen har haft et par begivenhedsrige måneder, hvor han er blevet dansk mester, Superliga-topscorer og nyslået A-landsholdsspiller.  

Det gør dog ikke oplevelsen til U21-EM mindre, forklarer han.  

- Det er super stort. Nu har vi brugt to år på at kvalificere os, og nu er vi her så. Det er godt at få slutrundeerfaring.  

- Danmark er en nation, der gerne vil være med til EM og VM, og det er super positivt at få noget erfaring her at tage med, siger Robert Skov.  

Danmark spiller sin første kamp ved slutrunden mandag aften klokken 21, hvor Tyskland venter.  

Derefter venter kampene mod Østrig og Serbien i gruppe B.   

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 20. juli
Fredag 19. juli