Luk

Skov Olsen-chef revser uskarp offensiv

| Serie A | 2 kommentarer

Infoboks

Napoli - Bologna
Serie A (07/03)
Oddset 1,52 4,50 6,00
bet365 1,50 4,50 6,00

Bologna-træner Sinisa Mihajlovic er ikke tilfreds med sin offensiv, som han mener tager de samme forkerte beslutninger hver gang. 

Bologna tabte søndag med 0-2 på udebane mod Juventus, hvor danske Andreas Skov Olsen fik det sidste kvarters tid på banen. 

Efter kampen var danskerens chef ikke tilfreds med det offensive udtryk, som Bologna havde leveret. 

De lavede ganske enkelt de samme sædvanlige fejl, mener Bologna-træner Sinisa Mihaljovic. 

- Det er det sædvanlige problem. Vi kommer frem til den sidste tredjedel, og så tager vi ikke det rigtige valg, den rigtige aflevering eller den rigtige afslutning. Det er frustrerende. Samtidigt må vi også rose Wojciech Szczesny, der også lavede nogle fantastiske redninger. 

- Hvis vi havde en spiller, der var mere tilstedeværende i feltet, så ville vi måske heller ikke skabe så mange chancer. Så det er et spørgsmål om balance, siger Bologna-træner Sinisa Mihajlovic til DAZN.

Lørdag venter endnu en svær opgave for Bologna, når AC Milan kommer på besøg. 

 


Af Andreas Roesen
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts