Luk

Skovshoved missede gylden mulighed

| 2. Division | 0 kommentarer
Skovshoved missede gylden mulighed
Foto: Slagelse B&I

Skovshoved missede mandag muligheden for at sikre sig overlevelse i 2. division, da klubben tabte med 0-2 til Slagelse.

2. divisions nedrykningsspil nærmer sig sin afslutning, og flere klubber er fortsat i fare for at rykke ud. En af de klubber er Skovshoved.

Den sjællandske kunne dog sikre sig overlevelse ved at slå Slagelse i næstsidste runde mandag aften.

En sejr ville nemlig betyde, at der ville være fem point ned til FC Sydvest, som ligger på den forkerte side af nedrykningsstregen.

Slagelse har sikret sig overlevelse og havde derfor ikke alverden at spille for mandag – dermed var mulighederne gode for Skovshoved.

Det gik dog ikke som håbet.

Efter knap 40 minutters spil var det nemlig Slagelse, der bragte sig foran. Christoffer Thrane blev sendt dybt og tippede bolden over Skovshoveds keeper og videre ind i netmaskerne.

Den 1-0-føring holdt Slagelse fast i kampen igennem, og dybt inde i overtiden scorede de sågar til 2-0 og tog dermed sejren.

Det betyder samtidig, at Skovshoved fortsat har to point ned til nedrykningsstregen inden weekendens sidste og afgørende runde.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 20. juli