Luk

Skrtel blev matchvinder for tyrkiske vicemestre

| Super Lig | 0 kommentarer
Skrtel blev matchvinder for tyrkiske vicemestre
Foto: Getty Images

Istanbul Basaksehir vandt lørdag 2-1 over Göztepe i den tyrkiske Superlig på et mål i overtiden af den tidligere Liverpool-spiller Martin Skrtel.

Istanbul-klubben Basaksehir var i sidste sæson så tæt på klubbens første tyrkiske mesterskab, som man næsten kan komme, men i den nye sæson har det været mere op og ned.

Lørdag kunne holdet dog på hjemmebane tage et stort skridt mod toppen af Superlig, hvis de hjemme i Istanbul kunne besejre Göztepe.

Det startede glimrende for hjemmeholdet, som kom foran efter 11 minutter, da norske Fredrik Gulbrandsen blev sendt afsted på venstre kanten af en fin aflevering fra Alexandru Epureanu og køligt lavede tunnel på Göztepe-keeperen til 1-0.

Udeholdet var dog ikke af den grund slået. De spillede lige op med Basaksehir, og efter godt en time udlignede Göztepe på et smukt mål.

Soner Aydogdu drev bolden frem i en kontra og tog chancen fra næsten 30 meters afstand. Kuglen susede fladt og utageligt i kassen til 1-1 via den ene stolpe.

Kort før tid fik hjemmeholdets fans dog fuld valuta for pengene, da den tidligere Liverpool-forsvarer Martin Skrtel efter et større klumpspil i feltet kunne sætte 2-1 i kassen.

Med sejren rykker Basaksehir foran deres overmænd fra sidste sæson, Galatasaray, og snupper tredjepladsen i den bedste tyrkiske række.

Trabzonspor fører rækken, inden årets store positive overraskelse, Alanyaspor, har spillet deres hjemmekamp mod Rizespor. 


Af Thor Carlskov
Tirsdag 25. februar
Mandag 24. februar