Luk

Skuffelse hos Liverpool: De gjorde det svært

| Premier League | 5 kommentarer

Infoboks

Brentford - Liverpool 3-3
Premier League
27' 1-0 Ethan Pinnock
31' 1-1 Diogo Jota
54' 1-2 Mohamed Salah
63' 2-2 Vitaly Janelt
67' 2-3 Curtis Jones
82' 3-3 Yoane Wissa

Liverpool var foran to gange mod Brentford, men måtte nøjes med et enkelt point, og det var skuffende, da de kunne have lukket kampen, fortæller Jordan Henderson.

Brentford og Liverpool leverede stor underholdning lørdag aften, da de to mandskaber spillede 3-3 i en hæsblæsende kamp i Premier League.

Her var Liverpool ellers godt på vej mod sejren, men hele to gange formåede Thomas Franks tropper at slå tilbage, og dermed endte kampen med et enkelt point til hver.

Det var et skuffende resultat for gæsterne fra Liverpool, men de anerkender dog, at Brentford gav dem kamp til stregen.

Det fortæller Jordan Henderson til Sky Sports.

- Det var en intens kamp, og det vidste også vi godt, at det ville blive. Det er et svært sted at komme, og det var en fantastisk atmosfære. De gjorde det svært for os. Men det er skuffende for os, at vi kan komme foran to gange og så ikke holde hjem.

- Ved 2-1-føringen havde vi en eller to chancer til at lukke kampen. Det giver dem den lille smule håb, og sådan er fodbold nogle gange. Vi er skuffede over resultatet, men vi må give Brentford kredit, udtaler Jordan Henderson.

Liverpool var foran med 3-2 frem til det 82. minut, hvor indskiftede Yoane Wissa blev helten for Brentford og udlignede.


Af Raymund Nelausen
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober