Luk

Skuffelse hos Thelander: Sejren havde pyntet

| 3F Superliga | 8 kommentarer

Infoboks

AGF - AaB 1-0
Superligaen Grundspil
45' 1-0 Frederik Brandhof

AaB missede mandag aften muligheden for at hente ind på FCM og FCK i stillingen, og Rasmus Thelander indrømmer da også, at en sejr ville have pyntet for AaB.

AaB indledte ugen på den værst tænkelige måde, da de måtte tage hjem fra Aarhus med et 0-1-nederlag til AGF i bagagen.

Her var der ikke meget, som fungerede for Aalborg-mandskabet, da AGF fik kampen over på deres præmisser ved at gå til stålet på banen, og det kostede for AaB, selvom de var i fuld kontrol.

Det fortæller AaB's Rasmus Thelander efter nederlaget.

- Det var på AGF's præmisser i dag, men målet var udslagsgivende i dag. Jeg hæfter mig dog stadig ved, at vi er i fuld kontrol i første halvleg. Vi har været komfortabel i det spil, hvor modstanderen har bolden foran vores mål.

- Vi bliver dog trukket væk (ved målet, red.), så vi er færre i boksen, og så kan der lettere opstå tilfældigheder.

- Men ja, det var tydeligt, at det var på AGF's præmisser, da de ville have en fysisk kamp, mens vi ville have flyttet bolden rundt omkring dem, og det lykkedes vi ikke med.

AaB missede derfor muligheden for at hente ind på konkurrenterne fra FC Midtjylland og FC København i toppen af rækken, da de også smed point i denne runde i 3F Superligaen.

Det var dog ikke det, som Thelander havde fokus på, selvom han indrømmer, at en sejr ville have pyntet for AaB.

- Det gør ondt i forhold til præstationen. Vi er inde i en god periode, hvor vi har gang i noget godt, men det er mest præstationen, som jeg er irriteret over lige nu.

- Det er dem, som giver selvtillid og glæde. De giver point og sejre. Men jeg kigger da selvfølgelig også på tabellen, og en sejr i dag havde da pyntet, udtaler Rasmus Thelander.

AaB ligger fortsat på tredjepladsen efter 12. runder af 3F Superligaen, da de står noteret for 21 point, som er samme antal som Randers FC på fjerdepladsen i rækken.


Af Raymund Nelausen

8 kommentarer

Toon Toon! 11:21          
Ja, og en sejr til AGF i Aalborg, så havde vi ligget á point.

Synes dog grundlæggende AaB ser ganske stærke ude i organisationen, de er bestemt blevet bedre. Men ikke meget, der blev skabt i går.
Mac2907 12:02          
Tja, når man så har set de 2 indbyrdes kampe i sin helhed, bliver forståelsen mejslet ind hvorfor de ligger med så stor afstand i tabellen. Aab er klart blevet stærkere mens det modsatte er gældende for AGF ift. 2020/2021. Til gengæld blev tabellen mere tæt, da top 3 satte points til, og efterhånden voldsomt spændende hvem som ender 4-6 (eller nitten som nr. 7) efter 22 runder.
Toon Toon! 12:08          
når man så har set de 2 indbyrdes kampe i sin helhed, bliver forståelsen mejslet ind hvorfor de ligger med så stor afstand i tabellen

Altså, vurderet på udviklingen imellem de to indbyrdes kampe og niveauet i kampen i går, så giver det vel netop ikke mening, at der er så stor afstand imellem de to hold?

AGF var et rigtig skidt sted i starten af sæsonen, hvor der blev eksperimenteret med spillestil og nye spillere, men nu hvor vi er ved at nærme os vores normale niveau, så spiller vi helt lige op med jer, ja vi vinder jo faktisk kampen fortjent.
Komnulidt 12:49          
Men Aab var jo ikke i nærheden af sejren. Thelanders udtalelse giver ingen mening.
Nanab 13:01          
Nu har jeg ikke set kampen i tv, men på stadion lignede det nu, at det var AaB, der lagde linjen med flere hårde frispark i starten af kampen.

Men det er jo blevet den klassiske klagesang, når et hold taber til AGF, at AGF spiller på fysikken og modstanderen selv spiller seværdigt "tika taka - spil rundt om modstanderen" bold.
Kick and rush 13:46          
Når man læser udtalelsen på skrift, lyder det tåbeligt, at en sejr ville have pyntet. Utroligt sjældent at en sejr ikke pynter.
I øvrigt er det en smule ansvarsfralæggende, at kampen blev fysisk og på AGFs præmissser.
Fysik er en del af gamet, og hvis man ikke kan håndtere GFs intensitet, skal man ikke gøre sig drømme om at kunne matche nogle hold ude i Europa.
TheUnitedWay 14:20          
Thelander var allerede sur i pausen, det var som om han ikke selv troede på det.
Mandag 29. november