Efter en sæson uden megen spilletid til angriberen Joachim Rothamnn i FC Nordsjælland valgte klubben i maj at udleje den 21-årige angriber til norske Tromsø IL i Eliteserien.
I samme ombæring forlængede klubben aftalen med Rothmann, fordi der var tro på, at spilletid i Tromsø kunne hjælpe ham med at indfri potentialet, men lejeopholdet er slet ikke gået som planlagt.
Således har den unge FCN-angriber blot spillet syv gange for Tromsø med i alt 98 minutter på banen i Eliteserien, og derfor har klubben kaldt Rothmann hjem fra Norge.
Det bekræfter FCN-sportsdirektøren Mikkel Hemmersam overfor bold.dk.
- Han er på vej hjem til os fra Tromsø, ja, siger Hemmersam og begrunder:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke gået, som vi havde håbet på. Vi havde håbet på, at der havde været noget mere spilletid til ham, og det har der ikke været af forskellige årsager.
- Derfor synes vi for alle parter, at det var bedst, at han kom tilbage til FC Nordsjælland.
Joachim Rothmann er i FCN noteret for 35 kampe og et enkelt mål for klubbens førstehold, som han debuterede for i 2018/19-sæsonen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
Tromsø
3F Superliga
Norge Eliteserien

































