Luk

Skuffet AGF-fløj: Har et blackout på ti minutter

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

AGF - AaB 1-4
Superligaen Mesterskabsspil
38' 0-1 Rasmus Thelander
40' 0-2 Tom van Weert
44' 0-3 Iver Fossum
45' 1-3 Jakob Ankersen
90' 1-4 Søren Tengstedt

AGF's Jakob Ankersen var frustreret over 1-4-nederlaget mod AaB fredag aften, hvor han føler, at AGF godt kunne have vundet. 

AGF tabte fredag aften med 1-4 til AaB på hjemmebane. 

Nederlaget kan særligt tilskrives en periode på knap ti minutter før pausen, hvor AaB scorede tre gange. 

Det frustrerer AGF's Jakob Ankersen, der havde svært ved at forstå, at det gik så galt for hjemmeholdet.

- Det er lidt svært at sætte ord på, for jeg synes, vi skaber, det vi skal, selvom det lyder lidt hult, når vi taber 4-1, eller hvad fanden vi taber. 

- Vi går til pausen med en lidt mærkelig følelse, hvor vi er bagud 3-1, selvom vi føler, vi bør være foran. Vi har masser af muligheder, men har et eller andet blackout på ti minutter, siger Ankersen til TV3 Sport. 

Jakob Ankersen stod for AGF's ene scoring, da han reducerede til 1-3. 

 

KØB BILLETTER TIL AGF?s KOMMENDE HJEMMEKAMPE HER!


Af Andreas Roesen
Onsdag 15. juli
Tirsdag 14. juli