Luk

Skuffet Dal Hende: Ikke meget stolthed

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

AaB - SønderjyskE 4-0
Superligaen Grundspil
10' 1-0 Iver Fossum
41' 2-0 Milan Makaric
53' 3-0 Louka Prip
57' 4-0 Iver Fossum

Marc Dal Hende er skuffet over den udstråling, som SønderjyskE viste, da AaB slog sønderjyderne stort.

SønderjyskE indtager fortsat en 11.-plads i Superligaen efter søndagens store nederlag til AaB. Nordjyderne vandt med 4-0 i Aalborg, og det vækker skuffelse hos sønderjyderne.

Anfører Marc Dal Hende ærgrer sig således over den udstråling, som holdet havde mod nordjyderne.

- Der var ikke meget stolthed. Det er mest det, som skuffer mig. Vi spiller for en klub, som har en historie for at vise dna. Det var der ikke ude på banen.

- Én ting er, at tingene ikke fungerer. Det har alle prøvet. Så må man bare fighte sig igennem det, og det gjorde vi ikke i anden halvleg, siger han.

Han mener, at æren skal findes frem gennem en sæson, der meget vel kan blive hård for SønderjyskE.

- I år bliver det en kamp for overlevelse sammen med nogle andre hold, og vi må blive ved med at klø på. Men vigtigst af alt skal vi finde noget ære frem. Det slår jeg på.

- Nu kan vi ikke gemme os bag, at det er en proces. Vi har haft vores koncept i lang nok tid til at lære det. Det er for ringe, og vi må se os selv i spejlet, siger Marc Dal Hende.

Tyske Michael Boris har dermed fået en dårlig start på sin første sæson som SønderjyskE-træner. Det er således blevet til syv nederlag i 11 kampe.

Men nederlaget til AaB på Superligaens tredjeplads tager han ikke lige så tungt som andre præstationer i indeværende sæson.

- Det her er et andet hold af en anden kvalitet. Det scorer flere mål på færre chancer. Jeg ved ikke, om folk forventer, at vi vinder over et hold på tredjepladsen - eller over hold som FC København eller FC Midtjylland, siger cheftræneren.

SønderjyskE har kun scoret fem mål i denne sæson og er dermed det mindst scorende hold i Superligaen efter 11 spillerunder.

/ritzau/


Af Jonas Dalgård
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober