Luk

Skuffet HB Køge-chef efter remis: Lortefølelse

| NordicBet Liga | 3 kommentarer
Skuffet HB Køge-chef efter remis: Lortefølelse
Foto: MPhoto

HB Køge-cheftræner Morten Karlsen en skuffet mand efter fredagens 2-2-kamp mod Hvidovre IF. Det siger han til klubbens hjemmeside.

HB Køge kunne sætte ét point ind på kontoen, da 1. divisionsklubben fredag aften var på besøg hos Hvidovre IF.

Kampen sluttede 2-2 efter en anden halvleg, hvor HB Køge brændte straffespark, inden værternes Kim Aabech udlignede på et direkte frispark.

Derfor er HB Køge-cheftræner Morten Karlsen en skuffet mand efter kampen, hvor han mener, at han stod i spidsen for det bedste hold. Det fortæller han til klubbens hjemmeside, hvor han også slår fast, at ikke alt var negativt i opgøret.

– Jeg synes egentlig, at vi dominerer og skaber chancer i stort set hele anden halvleg. Vi har rigelig med chancer set over hele kampen og holder egentlig dem fra det store. 

- Derfor er det også en todelt følelse, jeg har lige nu: Det er en lortefølelse at stå med efter en kamp, hvor vi skulle have haft tre point – det kan alle se.

- Og samtidig er det opløftende at se et hold, der kriger sammen, skaber de chancer vi skal og tilmed brænder et straffespark. Vi skaber det, der skal til, men samtidig er det lidt uforløst, siger cheftræneren til klubbens hjemmeside.

Morten Karlsen roser desuden målscorer til 1-0, Jubril Adedeji, der efter en række god indhop startede på banen første gang og gjorde det godt.


Af Jonas Sand

3 kommentarer

bruger 172565 22:18          
Hvidovre havde heller ikke fortjent at få point i dagens kamp. HB Køge dominerer det meste af kampen, men det er svært når de fleste dommerkendelser går imod en..
VBK - Leeds 23:45          
Bruger 172565 I kunne bare have scoret på straffe så havde den ged været barberet.
kimjen 06:16          
Morten Karlsen har ret i at Køge skulle have lukket kampen.
MEN, Hvidovre forærede 1 halvleg til Køge ved ikke at udnytte en god medvind til direkte spil/skud mod mål, istedet blev der " skovlet "høje afleveringer ind over i stimevis, som Køges hovedstøds stærke forsvar pillede ned..... igen og igen. Ydermere havde dommerne endnu engang svært ved at dæmme op for svinestregerne fra udeholdet i 1 halvleg !
2 halvleg blev en ægte bundgyser, hvor dommerne endelig dømte konsekvent og rettidigt. Hvidovre spillede pludselig uden deres faste midtbane ( skader ) og gode gamle Kim Aabech måtte agerer arbejdsmand på midtbanen. Køge lignede en vinder ved scoringen til 2-1 og ikke mindst da der korrekt blev dømt straffespark lidt senere til udeholdet.
MEN, Hvidovre har Danmarks turneringens største talent på målmandsposten og tak for det Filip.
Kim Aabech kan ikke prale af at være et talent længere, men der er ikke mange i DK , som kan matche Kims sparketeknik og hvilken frisparks perle ved udligningen til 2-2..... smukt !!!
Søndag 20. oktober