LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Skuffet Hjulmand: Hårdt at nå top seks

| Superligaen Grundspil | 2 kommentarer
Fattet Allan Kuhn ikke i tvivl om fejlkendelse: Det er pisse ærgerligt
FC Nordsjælland-profil bekræfter til TV3 Sport: Ja, jeg pressede på for FC Midtjylland-skifte
Ærgerlig Hobro-sportchef efter tvivlsom dom blev afgørende i nyt nederlag: I dag kunne vi godt bruge VAR
Se målene her: FCN nedlægger Hobro efter afgørende dommerfejl
'Vælger at score på den allersværeste af de chancer, han har haft' - FCN-stortalent scorer iskoldt fra spids vinkel
Skuffet Hjulmand: Hårdt at nå top seks
Foto: Getty Images
FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand er skuffet efter 3-3-deleren mod Brøndby og erkender, at mesterskabsspillet bliver svært at nå. 

FC Nordsjælland skabte bunkevis af chancer, men måtte nøjes med 3-3 i søndagens superligakamp mod Brøndby.

FCN's cheftræner Kasper Hjulmand roser sit unge mandskab for en flot kamp, men ærgrer sig samtidig over, at det ikke blev til en sejr.

- Jeg kan bestemt ikke være tilfreds med resultatet, siger Hjulmand.

- Jeg synes fandeme, at vi spillede en god kamp med høj intensitet, og jeg tror aldrig, vi har skabt så mange chancer mod Brøndby.

- Vi havde 20 afslutninger og havde desuden 10-12 tværbolde ind foran mål, hvor vi ikke kom til afslutning. Det var et chancehav.

Selv om at resultatet ikke blev som håbet, var Hjulmand overrasket over, at FCN's offensiv synes at være Brøndbys ditto overlegen.

- Jeg synes ikke, vi har været specielt prangende i opstarten, men vi tog et skridt op i denne kamp.

- Jeg er super glad for vores sprudlende offensive spil og intensitet. Det er kun det forbandede resultat, som mangler, men det er også dét, det handler om, siger cheftræneren, som erkender, at en plads i top seks ser svær ud:

- Jeg er træt af de to point, vi ikke fik. Det bliver hårdt at nå top seks, for vi har et hårdt program. Det er ikke umuligt, men vi skal ramme en fantastisk stime og have tur i den, hvilket vi ikke havde i denne kamp.

Brøndbys cheftræner Alexander Zorniger var enig i Hjulmands betragtning af kampen. FC Nordsjælland spillede bedst og havde Brøndby-defensiven på hælene.

- FCN var det bedste hold. Tidligere har vi enten vundet eller i hvert fald været tættere på at vinde end denne gang.

- De havde mange chancer, men på grund af vores vilje synes jeg, at det var okay, at vi tog det ene point, siger Brøndby-træneren.

FC Nordsjælland har tre point op til top seks med fem runder tilbage i Superligaens grundspil. Brøndby ligger på tredjepladsen.

/Ritzau/


Stream FC Nordsjælland – FC København på Eurosport Player
Advertisement

Af Martin Schmidt
Onsdag 20. februar