Luk

Skuffet Lerager: Vi kæmper ikke for hinanden

| 3F Superliga | 15 kommentarer

Lukas Lerager var skuffet efter det uafgjorte resultat mod Silkeborg IF, men midtbanespilleren understreger, at FCK-projektet fortsat er på rette vej.

FC København måtte nøjes med ét point i første runde af 3F Superligaen, da AaB fik 2-2 med fra Parken.

Søndag skulle FCK så forsøge at hente første sejr mod oprykkerne fra Silkeborg IF, men igen måtte hjemmeholdet nøjes med ét point efter et 0-0-resultat.

Et resultat, som skuffer FCK's Lukas Lerager.

- Jeg er meget skuffet over det, vi leverer i dag. Vi sidder ikke tæt nok, vi kæmper ikke for hinanden, holder ikke de aftaler, vi lavede inden kampen, og så skal vi sgu også afslutte bedre, når vi endelig får muligheden, og vi skal lukke bedre af, siger Lukas Lerager til Canal 9.

Efter kampen blev midtbanespilleren også spurgt ind til det nuværende FCK-projekt, og den tvivl, som nogle fans givetvis sidder med om, hvorvidt projektet er på rette vej.

- Det er på rette vej, det skal de ikke være tvivl om, men det var ikke godt nok i dag, understreger Lukas Lerager.

Med det uafgjorte resultat er FCK nu to point efter Randers FC, der indtager en aktuel førsteplads efter to runder.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Krister Olsen

15 kommentarer

Jan g 18:16          
Spændende om der kommer en artikel hvor fokus er hvorfor Silkeborg spillede godt og ikke hvorfor fc spillede dårligt
mjdj 18:19          
To hjemmekampe med fantastisk opbakning har spillerne fået i de to første runder af denne sæson. Hvad er takken? To blodfattige præstationer. Der er under al kritik, og jeg vil skide Leragers forsikring, om at projektet er på rette vej, et gevaldigt stykke!
Tommy Bechmann 18:29          
De kan spille fra nu til juleaften mod et hvilket som helst hold uden at skabe en 100% chance. Rystende ufarlige
Mighty86 18:35          
Jeg har været derinde til samtlige kampe, tid eller ej Thorup har intet FCK dna i sig! Jeg er uden ord for hvor ringe vi er, at man er så ringe til at sætte sit hold op er uden for min fatte evne!
Thorup Raus!
Chris1234 18:42          
Spørgsmålet er om Thorup virkelig er så ringe, eller spillerne bare ikke er bedre...

Der er vel ret beset kun 2-3 spillere på FCKs hold som med deres seneste præstationer er berettiget til at spille på et mesterskabs hold. At det så ikke burde være sådan er en anden snak. Men jeg kan virkelig ikke se det kæmpe potentiale i truppen som alle snakker.

Daramy er god når han rammer sit topniveau som han gør 1/5 kampe. Så han skal hæve sig bundniveau

Zeca - kaptajnen som for mig at se er langt langt fra niveau og jeg tror han sænker spillet mere end man ligger mærke til. Han redder mange bolde, men mister også utroligt mange.

Lerager - bliver fremtidens mand, men har jo heller ikke præsteret det man kunne forvente.

Wilschek banker den jo i kassen men skal altså også have en chance.

Falk er den eneste der skaber noget kreativt på midtbanen.

FCK mangler fart og kreativitet på midtbanen. De kunne passende hente en ny kant og en offensiv midtbane.
Bo8700 19:24          
Eneste problem = Jess Thorup!!!
Kick and rush 19:28          
Jeg er ikke FCK ekspert, men som jeg ser det, er der flere problemer at finde i FCK i forhold til de år, hvor de dominerede superligaen. Der er for få spillere, der er på toppen. De fleste er enten unge eller for mætte. Der er ikke handlet ind efter et kontinuerligt koncept. Tidligere havde man afløserne klar før man solgte sine profiler.
Torsdag 16. september
Onsdag 15. september