Luk

Skuffet Lucas A: De slog 700 lange bolde

| 3F Superliga | 20 kommentarer

Infoboks

OB - AaB 2-1
Superligaen Grundspil
41' 0-1 Jakob Ahlmann
79' 1-1 Sveinn Aron Gudjohnsen
87' 2-1 Mikkel Hyllegaard

AaB's Lucas Andersen var selvsagt skuffet, efter AaB smed en 1-0-føring til et 1-2-nederlag sent i kampen mod OB, der spillede meget på lange bolde. 

Det lignede længe, at det skulle blive til fem kampe på stribe for AaB uden sejr, da de førte 1-0 med under et kvarter tilbage af kampen mod OB. 

Men på to hurtige scoringer vendte OB det hele på hovedet og vandt kampen 2-1. 

Det var AaB-anfører Lucas Andersen naturligvis svært skuffet over efterfølgende.

- Stor skuffelse. Jeg synes ikke, vi greb det rigtigt an i anden halvleg. Vi kom til at stå for langt tilbage, og vi gav dem en masse chancer. 

- De ville gerne true os med lange bolde, og så lå de og samlede andenboldene op. Det var det, de scorede det første mål på. Det andet mål stod vi bare og sov, siger Lucas Andersen til TV3 Sport. 

I pausen gav AaB-profilen ellers udtryk for en følelse af at være i kontrol, men det var ikke tilfældet efter de 90 minutter. 

- Det er et godt spørgsmål, hvorfor vi mistede kontrollen. Generelt i kampen havde vi ikke nok kvalitet på bolden. Vi smed for mange dumme situationer, hvor de fik lov til at komme afsted. 

- Så er der deres andenboldsspil, hvor de slog 700 lange bolde og lå og samlede dem op. Vi gjorde det godt til det 80. minut, hvor de sparkede én i og lagde pres på os derefter. 

AaB får mulighed for revanche i næste uge, hvor Lyngby venter på hjemmebane. 

OB's sæsonkortsalg er i fuld gang. Du sikrer dig dit kort her.


Af Andreas Roesen

20 kommentarer

MartinHerold 21:32          
Svært at genkende, men Ok. Hvorfor ville AaB ikke spille fodbold med OB i dag så?
DJE100 21:38          
Han får det til at lyde som om det skulle være forkert? OB vandt 2-1, der findes ikke en eller anden drejebog om hvordan man skal vinde en fodboldkamp. Aab var bare ikke gode nok, længere er den ikke.
McDuff 21:40          
Den kære Andersen skal vist se indad. Selvom OB ikke var prangende på bolden, var de stadig et niveau over AAB i dag. Det var ikke udelukkende lange bolde..
gandalf 21:48          
Og? Selv hvis det var sandt - hvilket det ikke er - så virkede det jo. Så tør nu bare øjnene. Lucas!
RFC-Kronjylland 21:49          
Jeg har godt nok ikke set kampen, men jeg kan ikke undlade at studse over udtalelsen. Det er helt ærligt AaBs problem nr. 1 set udefra, at de har en tendens til at se "ned" på andre spillestilen end deres egen højhellige og ikke evner at omstille sig - og i øvrigt undervurderet visse modstandere og måske ikke helt har en korrekt analyse af disses spillestil.

Det der interview kunne i hvert fald være kopieret fra en hvilken som helst Randers-AaB kamp i nyere tid. :)
McDuff 21:51          
God observation. Synes altid de har travlt med andre og deres gøren. Det virker sgu meget selvhelligt og lettere arrogant..
vff1896 21:57          
ifølge superliga.dk
https://www.superliga.dk/kamp/2020-2021/december/ob-aab
så havde OB 80 "Lange afleveringer" mens Aab havde 72.
det hvis ikke den store forskel.
Onsdag 27. januar