Luk

Skuffet OB-træner: Der skal snart sejre til

| 3F Superliga | 7 kommentarer

Infoboks

Randers FC - OB 2-1
Superligaen Grundspil
35' 1-0 Alhaji Kamara
55' 2-0 Frederik Lauenborg
82' 2-1 Oliver Lund

OB har fået en skidt start på sæsonen, og fredag fik den fynske klub heller ikke noget med hjem fra Randers.

11 point i 10 kampe. Det er de barske kendsgerninger for den fynske traditionsklub OB som drømmer om meget mere, end tabellen viser.

Fredag aften formåede OB heller ikke at få noget med hjem fra Randers, da klubben tabte 1-2 og efterlod banen med et sløjt indtryk.

Cheftræner Jakob Michelsen, som tidligere har brokket sig over uheld i forbindelse med OB's kampe, var klar i mælet efter nederlaget til Randers.

- Vi er både skuffet over præstationen og resultatet. Randers vandt fuldt fortjent. Tidligere har vi kun været skuffet over resultatet, men Randers var bedst, lød det fra Michelsen.

Med nederlaget forværrede OB holdets dårlige statistik i Randers. Klubben har således kun hentet tre point i de seneste 11 kampe i Kronjylland.

Michelsen kender godt til den dårlige statistik, men han havde efter kampen svært ved at forklare, hvad der gør det så svært at spille i Randers.

- Vi havde håbet at få den første sejr længe på det her stadion, og vi var klar til at lave en god indsats, men Randers var bare bedre end os, siger Michelsen og fortsætter:

- En klog mand har engang sagt, at tabellen aldrig lyver. Inden kampen lå vi over Randers i tabellen. Nu ligger de så over os.

OB er på niendepladsen og har ét point ned til FC København inden københavnerklubbens opgør mod Sønderjyske og otte point ned til bundpropperne fra Horsens og Lyngby.

Klubben er derfor stadig tættere på top-seks end nedrykningsstregen, men der er efterhånden mange hold, der skal overhales, før det fynske mandskab kan kravle op, hvor det bliver sjovt.

- Når vi ikke får tre point, når vi er bedst, og når vi så heller ikke får dem, når vi er næstbedst, så skal der jo snart sejre til. Det er kun sejren, der tæller mod AaB, som er en direkte konkurrent, siger Michelsen.

/ritzau/

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Andreas Roesen

7 kommentarer

Holluf1980 23:07          
Den er helt gal snart...
MoM 23:22          
Han er fortid ved udløb.
goooooool 01:40          
Det er for længe at vente til JM´s kontrakt udløber. Jeg mener der skal en ny træner til meget snart.
miks 07:03          
Der skal ny træner til. De spiller som et seriehold. Få nu ansat en rigtig træner.
1939 07:45          
Få nu styr på den defensiv. Savner en type som Ramon Luwein.
Ny træner. Ja måske... På fjernsyn, er han lidt "leverpostej" agtig. Det er lidt det samme opgivende attitude efter hver kamp.
Savner nogle "indpiskere" nogen der tør sætte sig igennem. Der skal ruskes op den trup. Kald dog for helvede en skovl for en skovl.
Savner typer som David Nielsen.
miks 11:33          
På fjernsyn?? Men man kan jo se og høre, at han ikke har styr på det. Hvorfor fortsætter de dog med ham. De kan jo starte med en træner der har niveau til top fodbold. Truppen er vel det den er, men de spiller jo ikke som en flok der er ordentlig trænet eller som får gode taktiske oplæg. Det ligner et serie hold. David Nielsen ville være super.
Dehnfjeld 07:37          
At skrive det hjælper med en ny træner, er nok lidt en overdrivelse, da det nu er den 8. Træner på 10 år? Nej det eneste der kan redde OB er at komme ud af private hænder og på Børsen, så kan de få en rigtig ledelse, der kigger professionelt på det og ikke som deres private showoff.
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar