Luk

Skuffet Pierre Larsen: Idiotisk og pivringe

| NordicBet Liga | 0 kommentarer

Pierre Larsen er ikke tilfreds med, at han ikke udnyttede den store chance, han havde, da Fremad Amager spillede 0-0 mod Næstved. Det siger han til TV 3 Sport.

Hverken Næstved eller Fremad Amager kunne finde netmaskerne, da de onsdag aften tørnede sammen i 1. division. Kampen sluttede derfor 0-0.

Hos gæsterne havde især angriberen Pierre Larsen en pæn mulighed, da han i anden halveg modtog bolden i feltet. I stedet for at afslutte tog han dog et træk, og forsvarsspilleren fik taget bolden fra ham.

Pierre Larsen er efter kampen noget utilfreds med, at han ikke sparkede chancen ind. Det siger han til TV 3 Sport. 

- Jeg er pisseirriteret over den chance, jeg havde. Jeg skulle sparke på den. Hvis jeg gjorde det, så tror jeg, det ville være blevet en anden kamp. Jeg er skideirriteret lige nu. Det var idiotisk, urutineret og pivringe. 

Fremad Amager har nu syv point op til Næstved på tredjepladsen med seks kampe tilbage. Og Pierre Larsen indrømmer, at oprykning nu ser svært ud. 

- Vi skal være meget heldige nu. Det er ikke længere op til os selv. Men vi tror på det. Selvfølgelig gør vi det. Der er seks kampe endnu. De andre hold kan godt nå at snuble. Det har vi set i den her række.

Fremad Amager skal næste gang i aktion på søndag, hvor Nykøbing FC venter på udebane.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 21. oktober
Søndag 20. oktober