Luk

Skuffet Skriniar: Shakhtar lidt som Sassuolo

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Shakhtar Donetsk - Inter 0-0
Champions League gruppe D

Milan Skriniar mener, at Inter havde chancerne til at vinde over Shakhtar, som han dog roser for indsatsen. Han blev mindet om Roberto De Zerbis Sassuolo-mandskab fra sidste år.

Inter mødte tirsdag aften ukrainske Shakhtar i Champions League, men igen måtte de italienske mestre gå fra banen uden en sejr i Champions League.

Det blev nemlig 0-0, selv om Inter havde store muligheder til sidst og et skud på overliggeren, og derfor er Milan Skriniar en skuffet mand.

Han roser dog også tirsdagens modstander, der har den tidligere Sassuolo-træner Roberto De Zerbi ved roret.

- Vi er skuffede, fordi vi gerne ville vinde og vi var tæt på at opnå det. Men vi må også sige, at Shakhtar havde sine chancer. Men hvor ville vi gerne have taget herfra med tre point, siger han ifølge Football Italia og fortsætter:

- Vi er tilfredse med at holde nullet, men jeg synes, vi kunne have gjort mere frem ad banen. Shakhtar er et godt hold, og de holder på bolden, som Sassuolo gjorde det i sidste sæson.

Både Shakhtar og Inter er efter to Champions League-runder noteret for et point, da begge hold tabte åbneren.


Af Jonas Dalgård
Onsdag 1. december