LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Skuffet Thisted-chef: Vi smeltede helt sammen

| NordicBet Liga | 3 kommentarer
Skuffet Thisted-chef: Vi smeltede helt sammen
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk
Thisted FC lukkede fire mål ind i anden halvleg mod Viborg FF. Cheftræner Bo Thomsen kalder det over for Nordjyske en nedsmeltning.

Thisted FC var godt med i første halvleg, da klubben søndag havde besøg af Viborg FF, men i anden halvleg gik det helt galt.

Nordvestjyderne lukkede hele fire mål ind og løb altså ind i lidt af en afklapsning.

- Vi smelter jo desværre helt sammen og begår nogle fejl, som vi bare ikke må begå, og så er Viborg jo simpelthen bare så godt et hold, at så bliver man straffet med det samme, siger Thisted-træner Bo Thomsen til Nordjyske.

- På det seneste synes jeg egentlig, at vi har været gode til at fortsætte kampen, selvom vi er kommet bagud, men når de får to mål så hurtigt, så er det klart, at noget af luften går ud af ballonen. Jeg synes ikke, det er sådan, at spillerne smider geværet. De kæmper stadig, men det er klart, at det er svært at bevare troen mod så godt et hold, siger Bo Thomsen.

Thisted er sidst i 1. division og har syv point op til en plads over nedrykningsstregen.


Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Mandag 22. april