Vejles stortalent Wahid Faghir var skuffet over, at Vejle ikke fik point med fra Brøndby Stadion.
Søndag tabte Vejle 1-2 til Brøndby efter en tæt kamp, hvor de jyske gæster skulle have haft mere med.
Det mener den 17-årige Vejle-angriber Wahid Faghir, der i kampen scorede sit femte Superliga-mål i sæsonen.
- Det var ærgerligt, vi ikke fik udlignet til 2-2. Det havde vi mulighederne for efter pausen, men nogle gange er det stolpe ud, og det var det mod Brøndby, siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:
- Jeg føler ikke, at vi manglede så meget for at få noget med hjem. Det var ikke den bedste begyndelse på 2. halvleg (Brøndby scorede til 0-2, red.), vi fik, men vi arbejdede videre ud fra vores koncept og fik bragt spænding i kampen.
- Reduceringen gav et energiboost, og det var et godt tryk, vi kom med til sidst, men det var ikke nok. Vi er skuffede nu, og det er vi, fordi vi var tæt på.
Vejle er nummer ni i Superligaen og møder næste gang Horsens. Det sker fredag aften klokken 19.00.
10 kommentarer
Der findes ikke held i fodbold. Der findes gode og mindre gode afslutninger. Der findes målmandsredninger og manglende målmandsredninger. Rammer man stolpen og den ryger væk har man ikke været god nok til at afslutte, længere er den ikke.
Lær at holde dig fra Brøndby artikler når du tydeligvis ikke interesserer dig for klubbens ve og vel. Det er efterhånden lidt trættende med alle de tumpede indlæg fra forsmåede fans af konkurrerende klubber.
Da fodboldspillere ikke er maskiner der kan indstille den helt rigtige styrke, vinkel og inkorporere alle de andre parametre der er med til at afgøre om en aktion lykkedes, er held bare en central del af fodbolden. Sådan er det lige meget hvor god du er. Forskellen er at de bedre spillere har en højere chance, men der er altid held/uheld involveret. Det er af samme grund, at Lindstrøm ikke konstant sætter bolde udenfor feltet, som han gjorde før vinterpausen, fordi den slags, statistisk set, sjældent går ind. Det er ikke fordi hans spark er blevet nævneværdigt dårligere, men fordi han er et menneske af kød og blod og ikke en fodboldmaskine.