Luk

Skuffet Yussuf P: Dortmund fortjente sejren

| Bundesliga | 2 kommentarer

Infoboks

RB Leipzig - Dortmund 1-3
Bundesliga
55' 0-1 Jadon Sancho
71' 0-2 Erling Haaland
84' 0-3 Erling Haaland
90' 1-3 Alexander Sørloth

Yussuf Poulsen og Leipzig tabte lørdag med 1-3 på hjemmebane mod Dortmund, og det var helt fortjent ifølge den danske angriber.

Yussuf Poulsen og Leipzig havde lørdag besøg af Thomas Delaney og Dortmund i Bundesligaen, hvor den danske midtbanespiller kunne trække sig ud af duellen som sejrsherre.

Det var helt fortjent ifølge Yussuf Poulsen, der ærgrede sig over, at han og holdkammeraterne ikke fastholdt momentum fra første halvleg.

- Vi er selvfølgelig meget skuffet, fordi vi havde håbet på mere fra kampen. Vi var det bedste hold i første halvleg, og vi skulle have fortsat sådan i anden halvleg. Det gjorde vi ikke. 

- Dortmund var omvendt meget stærkere offensivt i anden halvleg, og de fortjente at vinde. Det må vi erkende, siger Yussuf Poulsen til klubbens hjemmeside. 

Opgøret stod 0-0 ved pausen, men eksploderede i anden halvleg, hvor Dortmund kom foran med tre, inden Alexander Sørloth reducerede til sidst. 


Af Andreas Roesen
Tirsdag 9. marts
Mandag 8. marts