Luk

Skulderscoring og drømmemål i Arsenal-sejr

| Premier League | 50 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Aston Villa 3-1
Premier League
23' 1-0 Thomas Partey
45' 1-0 Pierre-Emerick Aubameyang
45' 2-0 Pierre-Emerick Aubameyang
56' 3-0 Emile Smith-Rowe
82' 3-1 Jacob Ramsey

Aston Villas Jacob Ramsey reducerede kort før tid med et fremragende mål i en kamp, som Arsenal vandt med 3-1, hvor Thomas Partey scorede med skulderen.

Det var to hold, der lå op og ned hinanden, som kickstartede runde ni i Premier League fredag aften.

Emirates Stadium i London dannede ramme om kampen mellem Arsenal og Aston Villa.

Før opgøret havde Arsenal noteret sig for 11 point og lå på 12. pladsen, mens Aston Villa med 10 point lå på 13. pladsen.

Hjemmeholdet havde ikke tabt en fodboldkamp siden den 28. august, da Manchester City smadrede London-klubben med 5-0. Aston Villa kom derimod med to nederlag i træk i bagagen, så for dem handlede om oprejsning.

Fra start havde Arsenal-cheftræner Mikel Arteta valgt en offensiv konstellation bestående af Bukayo Saka, Emile Smith Rowe, Pierre-Emerick Aubameyang og Alexandre Lacazette.

Aston Villa startede med Danny Ings og den tidligere Brentford-bomber Ollie Watkins på toppen.

Kampen startede intenst med masser af fight og en lang række nærkampe, men det var Arsenal, der sørgede for det flotteste fodbold, og det smittede af på tilskuerne, der råbte sit mandskab frem.

Arsenal dominerede alt i første halvleg

I løbet af de første 20 minutter dominerede hjemmeholdet fuldstændig, og det fik de et udbytte ud af, da Thomas Partey kom højest på et hjørnespark fra Smith Rowe.

Den tidligere Atlético-ghaneser fik ikke et rent træf på bolden, og han kunne derfor styre kuglen i kassen med skulderen til kæmpe jubel. 1-0 til Arsenal, der startede yderst stærkt.

Arsenal fortsatte og fortsatte og rev Aston Villa fra hinanden. Saka skulle have fordoblet føringen, da han modtog bolden helt fri foran mål, men han sparkede lige der, hvor Emiliano Martinez var placeret i Aston Villa-buret.

Frem mod pausen blev Arsenal ved med at dominere, og Aston Villa havde stadig ikke haft et eneste forsøg på mål.

I første halvlegs tillægstid kom Matt Target alt for sent ind i en tackling med Lacazette i Aston Villas felt, og efter et VAR-tjek pegede Craig Pawson på straffesparkspletten.

Aubameyang fik ansvaret, og han brændte i første omgang, hvor Martinez reddede flot, men efterfølgende sparkede han returen i kassen, og dermed gik hjemmeholdet til pause med en komfortabel 2-0-føring.

Aston Villa havde formentlig en masse at tale om i pausen, for spillerne havde ikke sat mange fødder rigtigt.

Arsenal fortsatte fuldstændig, hvor de slap, da holdene kom ud til anden halvleg.

I det 55. minut blev Smith Rowe spillet fri, og han kvitterede med sit andet Premier League-mål, efter bolden tog en afretning, så Martinez intet kunne stille op i målet.

Drømmescoring til sidst

Hjemmeholdet blev ved med at sidde på spillet, men ud af det blå dukkede 20-årige Jacob Ramsey op foran Arsenals felt, hvor han med en afslutning første gang bragede den op i det fjerneste hjørne, mens Aaron Ramsdale bare kiggede på.

Dermed bragte gæsterne lidt spænding ind i opgøret, da der resterede otte minutter af den ordinære spilletid.

Selvom bølgerne gik højt til sidst, ændrede det ikke på resultatet.

Arsenal vandt med 3-1 i en kamp, de for det meste havde under kontrol. Dermed rykker de op i top ti i tabellen på en delt sjetteplads med Manchester United, West Ham og Everton, der alle har 14 point, inden de mandskaber skal i kamp lørdag og søndag.


Af Rasmus Glud
Fredag 3. december
Torsdag 2. december
Avis: Brøndby hæver Uhre-pris til 15 millioner
15:52
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
15:51
FCK-brok skydes ned: Entydigt straffe til AGF
15:49
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
15:48
#MeToo
15:47
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
15:47
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
15:46
FCK-brok skydes ned: Entydigt straffe til AGF
15:45
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
15:43
Enevoldsen bekræfter stop: Flere bolde i luften
15:41
Ung SIF-profil: Jeg ville lytte til FCK og BIF
15:40
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
15:40
Skæbnekamp for Barca i CL spilles uden fans
15:39
Konate er ikke i tvivl: Robertson er skør
15:37
Rangnick: Chelsea kontaktede mig i februar
15:36
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
15:33
Chelsea Football Club
15:29
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
15:29
Konate er ikke i tvivl: Robertson er skør
15:27
Avis: Brøndby hæver Uhre-pris til 15 millioner
15:21
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
15:18
Hvidovre tog førsteplads med sejr over EfB
15:17
Avis: Brøndby hæver Uhre-pris til 15 millioner
15:17
SønderjyskE - Velkommen til, Esben!
15:16
United: Legenden Carrick kan altid returnere
15:15