Luk

Skulderskade spolerede Liverpool-karriere

| International | 3 kommentarer

Infoboks

Liverpool - Leicester
Premier League (10/02)
bet365 1,28 6,00 8,50

Michael Stensgaard fik skiftet til drømmeklubben Liverpool som 19-årig, men en skulderskade og et strygebræt spolerede noget af drengedrømmen. 

Årets julekalender på bold.dk handler om transfers. Vi kigger nærmere på de overraskende og kontroversielle klubskifter, de transfers, som faldt til jorden, og de handler, som aldrig skulle have været sket.

Bag første låge gemmer sig Michael Stensgaard, der strøg fra Greve til Hvidovre og videre til Liverpool på halvandet år, inden en skulderskade og et strygebræt ødelagde opholdet i drømmeklubben.

Det lå ellers ikke lige i kortene, at den dengang kun 19-årige keeper skulle tage så stort et skridt med karrieren i 1994, da han kun lige havde været med til at rykke Hvidovre op i 1.division, da det engelske storhold meldte sig på banen. 

Det gjorde Liverpool takket være nogle U21-landskampe, hvor Stensgaard strålede mod de helt store nationer.

Han er i dag ikke i tvivl om, at det var helt afgørende for, at han havnede i Liverpool, der dog også så ham an i Hvidovre efterfølgende i 8-10 kampe. 

- Jeg var heldig, fordi andre var uheldige. U21-landsholdet kvalificerede sig ikke til OL, så der blev lavet et generationsskifte, fordi man alligevel ikke kunne nå noget. Jeg kom med, da jeg var 18 år.

- Jeg var en af de eneste unge keepere, der spillede på et førstehold. Thomas Sørensen kom også med, selvom han sad på bænken i OB og kun var 16-17 år på det tidspunkt. Vi blev den nye duo på U21-landsholdet, fortæller Michael Stensgaard til bold.dk. 

Da han var den ældste af de to fik han chancen, mens Thomas Sørensen også fik et par muligheder. 

Stensgaaard fremhæver især tre kampe, mod Tyskland, Spanien og England, hvor det gik godt og det fangede flere klubbers interesse. 

Med interessen fulgte dog også en del af bagsiden af medaljen ved at være en eftertragtet fodboldspiller. 

- Der var flere Premier League-klubber, der var interesseret i mig på det tidspunkt, hvor jeg for første gang stødte på agenter, og nogle af dem forsøgte at snyde og bedrage. Der var flere agenter, der kom med den samme klub, men nævnte forskellige beløber.

- En af de agenter kunne få mig til West Ham, men han ville tage så meget i agent-fee, så jeg ville få halvdelen i løn af det, som en anden agent præsenterede mig for. Det var min første erfaring med agenter, hvor jeg tænkte: ”Hold da kæft en gang svindel og humbug”. 

Den oplevelse skulle han dog bruge konstruktivt til sit arbejde efter karrieren, men det vender vi retur til.


Michael Stensgaard udgår af en U21-landskamp med synsvanskeligheder efter at være ramt hårdt af en bold i øjet. Foto: Thomas Sjørup

Et uorganiseret kaos at finde rundt i agent-tilbud

Michael Stensgaard havde nemlig ingen agent selv, og derfor blev det hans far, der agerede en form for agent dengang. 

- Der begyndte at være en masse, der ringede til min far, for jeg var 19 år på det tidspunkt og havde ingen agent. Det var helt uoverskueligt, og der var også skotske klubber, der var interesseret. 

- Du kan godt kalde det uorganiseret kaos at prøve at finde hoved og hale i det. Havde det været i dag, så havde jeg nok prøvet at finde en, der kunne håndtere det. Min far gjorde det selv og gjorde det glimrende, men det var også, fordi der ikke var nogen, vi stolede på. 

Da interessen blev mere og mere konkret måtte Stensgaards far også have assistance, og de besluttede sig derfor for at hyre en agent til at hjælpe med transferen. 

- Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Helt konkret skete der det, at vi fik sat et møde op med en agent, hvor vi aftalte, at han ville få nogle penge, hvis han kunne sætte et møde op med Liverpool, der udmøntede sig i en aftale. Vi betalte ham for at sætte mødet op, så han kunne sikre, at det hele var, som det skulle være. 

Han forklarer yderligere valget af Liverpool med, at det var drømmeklubben, siden han fik sin første trøje med klubben, da han var fem år. 

- Jeg har altid holdt med Liverpool, så da de kom på banen, så havde jeg det nok sådan, at det var dem, jeg ville til. De var meget seriøse i deres tilgang. Det var lidt min drøm at komme dertil, fordi jeg havde holdt med dem, lige siden jeg var fem år og fik min første Liverpool-trøje. Det var noget, jeg ikke kunne sige nej til.

På den måde lykkedes det at ende i drømmeklubben allerede som 19-årig - blot halvandet år efter, at han havde været i Greve og sat sig et mål om at se, hvor langt han kunne drive fodbolden.

- Jeg havde nok ikke regnet med, at jeg skulle gå fra Greve til Liverpool på halvandet år, men jeg havde sat nogle målsætninger om, at jeg skulle give det en chance. Jeg var færdig med handelsskolen og så gav jeg det et år, hvor jeg ville se, hvor langt jeg kunne bære det. 

- Jeg levede som professionel fodboldspiller i et års tid, hvor jeg sagde til mig selv, at jeg skulle have den højest mulige kontrakt. Kunne jeg ikke få det, så ville jeg gå i gang med at læse noget andet. Så jeg havde sat nogle målsætninger i den retning, lyder det fra den tidligere Liverpool-keeper.

Han oplevede derudover at være til prøvetræning hos en række engelske klubber, heriblandt Bolton, hvilket rustede ham, så han ikke blev alt for benovet, da han stod på Liverpools træningsanlæg første gang.


Michael Stensgaard og Jørgen Nielsen træner i Hvidovre. Foto:  Mikal Schlosser.

Skulderskade og strygebræt betød karrierestop

Drengedrømmen i Liverpool fik dog ikke det ultimative klimaks i form af spilletid i en betydende kamp for førsteholdet. Det satte en grim skulderskade nemlig en stopper for. 

- Jeg fik en slem skulderskade, der skete til træning først, og jeg var ude i en periode. Jeg var så lige kommet i gang igen og havde spillet nogle træningskampe, og så havde jeg et uheld igen. Jeg var igennem nogle operationer, men det blev ikke rigtigt bedre. Der var en af skuldermusklerne, de ikke kunne få til at virke, fortæller Stensgaard.

Særligt det andet uheld var særdeles tragikomisk for den unge danske keeper, der som sagt var på vej tilbage på banen og havde spillet en reserveholdskamp, hvor det var gået rigtigt godt.

- Det var faktisk sådan, at jeg skulle flytte mit strygebræt derhjemme, men min skulder var simpelthen blevet så slap. Jeg skulle egentlig bare lige løfte det op, men så hoppede den simpelthen ud af led. Det var, fordi det var sket før. Der er flere, hvor skulderen kan gå af led, ved at de rejser sig op, når den allerede er løs i forvejen.

Den historie har han efterfølgende hørt meget for fra både holdkammerater og familien.

- Jeg er blevet drillet meget i min karriere. Min datter ynder at fortælle historien til alle, fordi hun synes, det er enormt morsomt, at jeg er på top fem over mest mærkværdige skader. Jeg har lært at omfavne det i stedet for, siger han med et stort grin. 

- Jeg har intet imod det, og min datter hygger sig storslået over det. Som 13-årig pige er det noget af det sjoveste i hele verden. 

Set i bagklogskabens lys så havde han dog fundet på noget andet, da han skulle fortælle videre om uheldet til Liverpool.

- Jeg var nok kommet med en løgnhistorie, hvis jeg vidste, hvor meget røg jeg havde fået for det gennem årene. Så kan det godt være, at jeg havde sagt, at jeg havde gjort noget andet, der lød sejere. 

- Jeg ringede til klubbens læge og fortalte, at jeg troede min skulder var gået ud af led igen. Det er selvfølgelig ham, der fortæller det videre til manageren, der sagde det videre til hele verdenen om, at jeg var kommet til skade med et strygebræt. 

- Så da jeg møder ind næste morgen, så er alle ved at flække af grin. Der er nok ikke nogen, der ikke kan huske den skade. Hele klubben har grint af det siden, siger han, mens han selv slår ud i et grin. 

Der var dog aldrig nogen, der tog et strygebræt med i omklædningsrummet som en joke, men Stensgaard hørte på jokes om skaden resten af sit ophold i klubben, men det kunne han sagtens grine med på. 


Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Singlepiger tilbød at stryge for Stensgaard

Det var heller ikke kun uheldet i sig selv, der fremtvang grin i omklædningsrummet hos Stensgaard selv og holdkammeraterne. 

Det var lige så meget de reaktioner, som det medførte. 

- Jeg tror, de grinte lige så meget af alle de singlepiger, der tilbød at komme og stryge for mig. Det synes de var enormt sjovt. 

- Der var masser, der skrev. Dengang fik vi breve, for der var jo ikke sociale medier. Så der havde vi simpelthen en stak breve, som vi sad og læste højt i omklædningsrummet. Det var enormt morsomt. 

Efter to år med skader endte målmanden med at kaste håndklædet i ringen og indstille sin karriere. 

I stedet drog han hjem til Danmark, læste jura blev målmandstræner i Hvidovre, hvor han hjalp Jørgen Nielsen til Liverpool.

- Efter to år så stoppede jeg faktisk karrieren. Så kom jeg ind på jurastudiet og ved siden af var jeg målmandstræner i Hvidovre, hvor jeg trænede Jørgen Nielsen, som jeg fik til prøvetræning i Liverpool, og de tog ham. Så han fik også en oplevelse ved at komme derover. 

Det fik også den positive sidegevinst, at han selv kom tilbage på banen og nåede at få en fin karriere med to ophold hos FC København samt en ny tur til England, men denne gang hos Southampton, inden en diskusprolaps satte endeligt punktum for fodbolden i 2001.

- Jeg nåede at få en tur mere, og det satte jeg stor pris på, for det var der, jeg fik lov at spille og komme langt. Da jeg blev skadet igen, så tænkte jeg, at nu har jeg været med og satte flueben ud for en fodboldkarriere. 

Køb bogen om Danmarks vilde EM-sommer her

Alle spørger, om det ikke var ærgerligt at stoppe, men jeg nåede at spille i min drømmeklub

På trods af at opholdet i Liverpool måske ikke blev, som Stensgaard drømte om, så ser han ikke tilbage på det med ærgrelse. 

Udover at skabe et netværk, som han nyder stor glæde af i dag som agent, så fik han stadig nogle ganske unikke oplevelser med sig fra Beatles-byen. 

- Jeg har valgt gennem hele mit liv at se fremad frem for tilbage. Jeg er stadig stolt af, at jeg kom til den klub, for der er så få, der prøver det. Jeg har rejst rundt i verden med Liverpool, og det er en stor ting. Det er en fantastisk klub.

- Dengang passede de ekstremt godt på spillerne, og jeg blev rigtigt godt behandlet gennem min skadesperiode – også efterfølgende. 

- Alle spørger, om det ikke var ærgerligt at stoppe, men du kan også sige, at jeg har prøvet at spille i min drømmeklub. Selvom økonomien er fuldstændig vanvittig i dag, så var det også en god start på livet dengang, i forhold til hvad alle andre fik. 

- Så jeg synes ikke rigtigt, at jeg har kunne brokke mig, i og med jeg fik mulighed for at læse jura og komme videre den vej. Det har gjort, at jeg har fået en god start på livet dengang, fortæller Stensgaard.

Han var da også allerede tilbage i 90'erne ganske afklaret med, at det var sådan det gik i hans tid på Merseyside. 

- Det var ret hurtigt, at jeg accepterede det dengang. Vi kunne ikke gøre noget ved det, og så måtte jeg få det bedste ud af det. Jeg havde jo en fantastisk studietid, hvor jeg ikke behøvede at leje et værelse.

- Jeg havde råd til at købe en lejlighed, så jeg følte, at jeg ikke kunne tillade mig at brokke mig. Jeg valgte at tage alt det positive ud af det og kigge fremad: ”Hvad er det så, jeg skal med mit liv?”, siger Michael Stensgaard.


Michael Stensgaard dykkeder ned og tackler Abdul Sule. Foto: Bent K. Rasmussen/Scanpix Nordfoto

Træneren tvang spillerne på pub dagen inden træning

Engelsk fodbold har ofte haft ry for at have en helt speciel kultur tilbage i 1980'erne og 1990'erne, hvor spillere gik på pub og bestemt ikke levede efter den anbefalde kostpyramide. 

Det var også en del af den oplevelse, som Steensgaard fik med hjem fra England, selvom han var en af de mest seriøse i Liverpool-truppen.

- Jeg kom fra Danmark og var meget seriøs med min sport. Hvis du sammenligner til i dag, så ville jeg ikke have været specielt professionel, men jeg lå i den allerøverste ende i forhold til at være seriøs med min fodbold dengang.

- Dengang var der en kultur, hvor man lige tog en toast med smør inden træning og gik på pub. Det ville jo være utænkeligt i dag. Der blev selvfølgelig fokuseret lidt på, hvad du spiste, men lad os bare sige det sådan, at fedtprocenterne nok ikke var de samme dengang. 

Og det var ikke ligefrem ildeset hos træneren, at spillerne fra tid til anden dukkede op til træning med tømmermænd. Faktisk opfordrede cheftræneren ofte selv til, at spillerne tog ud.

- Jeg tror ikke nødvendigvis, folk drak inden kampene, men der var da en kultur, hvor du gik ud efter kampene og som regel også om tirsdagen. Tirsdagen var et godt tidspunkt at gå ud på. Jeg gik ikke specielt meget ud, da jeg spillede, men en gang imellem skulle du med.

- For eksempel var der nogle dage, hvor det var pålagt, at du skulle med, for det var en del af at være på holdet. Så skulle du ind dagen efter og træne. Det var nogle af de mest forfærdelige træninger. Det var manageren, der dikterede, at vi skulle med ud. Det var en del af kulturen og den gruppedynamik, der var. 

Det gav nogle mere eller mindre veloplagte spillere til træningen dagen efter. 

- Der var nogle, der var friskere end andre. Jeg holdt eksempelvis nok lidt igen, fordi jeg jo vidste, jeg skulle op dagen efter. Man kunne godt lige springe en omgang over, siger han med et grin. 

Undercoverjournalister lokkede spillere ud på dybt vand

Det var ikke kun kosten, der gjorde indtryk.

Pressen var også aggressiv tilbage i 1990'erne i England, og de benyttede sig af mere eller mindre usympatiske tricks for at lokke Liverpool-spillerne i fordærv, når de var ude at hygge sig.

- Det har da nok ændret sig, men det var jo ikke fordi, der ikke var journalister dengang. Der var undecover journalister, når vi var ude. Og så var kameratelefonen heldigvis ikke opfundet. Det er klart, at hvis alt var kommet ud, så havde det nok været lidt anderledes. 

- Jeg har været ude med holdkammerater, hvor vi stod og talte med nogle piger, som alle unge mænd gør, når de er i byen. De, der var gift eller havde kærester, røg så i avisen. Heldigvis fik jeg ikke sagt noget dumt, der kunne bruges. Det var sådan, de gjorde dengang. Så det var ikke, fordi aviserne ikke gik til den dengang. Det gjorde de bestemt. Det var bare på en anden måde.

- For mig var det ikke slemt. Det er et spørgsmål om at være tro mod, den du er. Hvis du opfører dig pænt og anstændigt med respekt for andre mennesker, så kommer du ikke galt afsted. Og så havde jeg i øvrigt ikke nogen kone dengang.

Han er da også glad for, at han var spiller i 1990'erne frem for i dag.

- På mange måder var det nemmere, fordi vi kunne bedre beskytte os lidt. Jeg tror ikke, Liverpool-spillerne kan gå ned gennem byen i dag, som vi kunne dengang. Alle vidste, hvem Liverpool-spillerne var dengang, men du kunne stadig gå ned i byen. 

- Det tvivler jeg stærkt på, at de kan i dag, uden alle tager billeder af dem. Der var lidt mere respekt dengang. 

Og Michael Stensgaard har et godt sammenligningsgrundlag, da han var agent for Anders Lindegaard, da han skiftede til Manchester United.

- Jeg har som agent haft Anders Lindegaard i England, og jeg var ovre og besøge ham. Der var en helt klar forskel. Jeg tror helt sikkert, det var sjovere at spille, dengang jeg gjorde det, end det er i dag. 


Michael Stensgaard og Jørgen Nielsen træner i Hvidovre. Foto:  Mikal Schlosser.

Blev jurist for at være mere end en fodboldspiller 

Skulderskaden og diskusprolapsen betød, at Michael Stensgaard som 27-årig måtte indstille karrieren. 

Det betød dog ikke, at han forlod fodboldverdenen, selvom planen ellers var at skabe en identitet, der ikke kun var at være fodboldspiller.

- Jeg stoppede karrieren i 2001 og blev agent i 2003. Jeg startede så People In Sport i 2007. Jeg havde lige nogle år imellem, hvor jeg var ude og undervise i forhandling og har skrevet speciale i forhandling. Jeg har vundet VM for jurastuderende på universitet i det, så der var lige en mellemliggende tid, hvor jeg også gerne ville lære en masse andet end at spille fodbold.

Det var dog ikke den tvivlsomme oplevelse med agenter i forbindelse med Liverpool-skiftet, der fik ham til at gå agentvejen, selvom han understreger, at det er vigtigt for ham i dag at være transparent, så han kan hjælpe sine klienter på bedste og ærligste vis.

- Jeg læste egentlig mere, fordi jeg aldrig ville have, at min identitet var mere end at være fodboldspiller. Jeg læste jura for ikke kun at være fodboldspiller. Jeg skal også udvikle min hjerne og have en anden identitet. Jeg synes også, jeg kan se, at rigtigt mange – også dem jeg spillede med i Liverpool – ikke kunne tale om andet end deres fodboldkarriere eller penge.

- Så får du altså ikke nødvendigvis det lykkeligste liv bagefter. Jeg havde brug for, at der også var nogle mennesker, der var afhængige af mig bagefter. Jeg har arbejdet ud fra, at jeg skulle være noget for andre mennesker. 

People in Sport har i dag mellem 400 og 500 idrætsudøvere, som de repræsenterer, fordelt på fodbold, håndbold og ishockey. 

Det beskæftiger i alt 26 medarbejdere, hvilket Michael Stensgaard næsten er mere stolt over, end han er af sin fodboldkarriere, fortæller han.

Køb bogen om Lars Høgh her. 


Af Andreas Roesen
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar