LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Skurk blev helt i vanvittig Galatasaray-sejr

| Super Lig | 4 kommentarer
Skurk blev helt i vanvittig Galatasaray-sejr
Foto: Getty Images

Mbaye Diagne brændte straffespark, men scorede siden to vitale mål i overtiden og sikrede Galatasaray en 3-2-sejr over Rizespor.

Galatasaray overtog i sidste uge førstepladsen i den tyrkiske Superlig fra Istanbul Basaksehir med tre runder tilbage. Lørdag skulle storklubben på besøg hos Rizespor.

Her startede det glimrende for Galatasaray, som kom foran inden det tiende minut ved Sofiane Feghoulis følte venstrefods-træffer.

Gæsterne fik alletiders chance for at fordoble føringen senere i første halvleg, da de blev tilkendt straffespark. Men Mbaye Diagne ramte stolpen i stedet for rusen.

I stedet bragte Vedat Muriqi balance i regnskabet efter en elegant dribletur i feltet, og trods at de blev reduceret til ti mand i anden halvleg, kom Rizespor på 2-1 med et kvarter igen.

Det lignede katastrofekurs for Galatasaray, som i overtiden blev tilkendt endnu et straffespark, som Diagne, trods sin tidligere afbrænder, fik lov at sparke.

Senegaleseren scorede og så ud til at sikre Galatasaray det ene point, men det blev til alle tre i syvende tillægsminut, hvor Diagne selv dukkede op og gjorde det 3-2 på et hovedstød.

Dermed er Galatasaray for en stund tre point foran nærmeste konkurrent i den heftige kamp om mesterskabet.

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Casper Baunsgaard
Mandag 20. maj