FC København tabte søndag derbyet hos rivalerne Brøndby med 2-1 trods en 1-0-føring.
FCK havde sågar et straffespark midtvejs gennem anden halvleg ved stillingen 1-0, men kantspilleren Robert Skov sendte sit forsøg på underkanten af overliggeren.
- Det er nemt at være bagklog og sige, at jeg skulle have sparket i den anden side. Men det gjorde jeg ikke.
- Det var utroligt frustrerende og træls, at den ikke gik ind, siger en slukøret Skov og fortsætter:
- Det er verdens værste følelse at brænde sådan et straffespark og dermed skuffe mine holdkammerater, klubben og fansene.
- Men det handler om at holde hovedet højt og arbejde hårdt videre, og så er jeg sikker på, at jeg nok skal komme igen.
Viktor Fischer fremtvang straffesparket med et godt træk uden om Brøndby-keeper Frederik Rønnow og skulle egentligt selv have sparket.
- Jeg havde ondt i foden og vurderede, at det var bedst, at en anden spiller sparkede i stedet for, at jeg humpede til bolden og så, hvad jeg eventuelt kunne gøre.
- Robert er en ung, stærk spiller, og jeg har stor respekt for, at han tog fat i bolden og forsøgte sig.
- Det er overligger-ud for ham for tiden, men jeg er sikker på, at han kommer igen, siger Fischer om Skov, der ramte overliggeren på et frispark mod FC Midtjylland for nylig.
- Han skal bare op med hovedet igen. Han er kun 21 år, og han viste nosser ved at tage fat i bolden. Det er ærgerligt, at han ikke scorede, men det kommer han til i fremtiden, siger Fischer.
FCK tabte for en uge siden 3-2 til FC Midtjylland efter at have ført 2-0, og de smidte føringer er ikke tilfældige, mener manager Ståle Solbakken.
- Vi mangler den sidste winning edge. Det har alle mine tidligere hold i FCK haft, så vi kan ikke påstå, at det er tilfældigt.
- Det er vanskeligt at forklare præcist, men de sidste procenter i flere dele af vores spil mangler, siger Solbakken.
/ritzau/
17 kommentarer
Kvist til gengæld, kommer altid ind og ødelægger det hele, håber han er færdig.
Og Fischer, hvilken spiller. Var ikke videre imponeret, da rygterne gik på, at han blev hentet ind men jeg må sige at jeg er blevet positivt overrasket!
Vi mangler lige det sidste, når kampene skal afgøres, men jeg er optimistisk i forhold til næste sæson.
Forza FC!
Han prøver stadig at finde sig selv på holdet, og selvom han har gjort det godt, sprudler han jo ikke af selvtillid.
Et umenneskeligt pres at lægge på så ung en spiller.
Det er jo heller ikke ligefrem fordi det skorter på folk med et godt spark på det hold.
Fischer gør det godt og løfter ligaen. Han mangler lidt overblik i starten af anden halvleg hvor han afslutter tyndt i stedet for at spille Skov helt fri i højre side.
Hvis han kan løfte sig i næste sæson, kan FCK ikke holde på ham.
First world problems.
Det siger også noget om en så ung en spiller, at ham tør tage den chance, i så stor en kamp.
Han skal nok ende med at blive en vanvittig dygtig spiller, for FCK i fremtiden.
Næste sæson ser spændende ud!
Tager også nogle dårlige beslutning idag, og spiller generelt en skidt kamp, og doven i defensiven.
Det hele virker til at være lidt for meget for ham.
Ingen tvivl om at det fodbold-mæssige potentiale er der, men spændende om han kan løfte sig mentalt.