Luk

Sky: Drinkwater ankelskadet efter barslagsmål

| Premier League | 5 kommentarer
Sky: Drinkwater ankelskadet efter barslagsmål
Foto: Getty Images

Infoboks

Chelsea - Liverpool
Premier League (22/09)
bet365 3,50 3,75 2,00
NordicBet 3,80 3,70 2,04
Oddset 3,75 3,65 2,00

Danny Drinkwater har været i slagsmål på en natklub, og det koster Burnley-spilleren flere uger på sidelinjen med en ankelskade. Det skriver Sky Sports.

Danny Drinkwater har endnu ikke fået sin Premier League-debut for Burnley, siden han skiftede til klubben på en lejeaftale fra Chelsea i sommerens transfervindue.

Og nu ser det ud til, at den debut heller ikke kommer i de næste uger. Midtbanespilleren kan nemlig se frem til en periode på sidelinjen med en ankelskade.

Det skriver Sky Sports, efter der lørdag aften begyndte at florere en historie i de engelske medier om, at 29-årige Drinkwater skulle have været i et slagsmål på en natklub for en uge siden.

Mediet skriver, at de kan bekræfte oplysningerne om slagsmålet, der skete kort efter Burnleys nederlag til Liverpool. Her blev Drinkwater smidt ud af en natklub i Manchester, hvor han havde skabt problemer.

Foran natklubben blev han angiveligt overfaldet af flere mænd. Det resulterede i flere tydelige skader på ansigtet, mens han altså også skulle have skadet sin ankel.

Ifølge Sky Sports skal Danny Drinkwater mødes med Burnley-manager Sean Dyche morgen. Mediet skriver, at manageren er bekymret, men det tyder i første omgang ikke på, at han vil annullere lejeaftalen.

Chelsea er opmærksomme på problemerne, som Danny Drinkwater ikke har meldt til politiet på nuværende tidspunkt. Men klubben lader Burnley håndtere sagen.

Sagen er blot den seneste i en række problemer for den 29-årige midtbanespiller, som tilbage i maj blev dømt for spirituskørsel. 

Danny Drinkwater har været i aktion én gang for Burnley siden skiftet fra Chelsea, da han spillede fuld tid i 1-3-nederlaget til Sunderland i Carabao Cuppen. Hos Chelsea nåede han blot at optræde 23 gange på to år.


Af Jonas Sand
Søndag 22. september
Lørdag 21. september