Luk

Skydetelt da Ajax slog tandløse Besiktas

| Champions League | 18 kommentarer

Infoboks

Ajax - Besiktas 2-0
Champions League gruppe C
17' 1-0 Steven Berghuis
43' 2-0 Sebastien Haller

Ajax slog tirsdag aften Besiktas med en sikker 2-0-sejr i Champions Leagues gruppe C. Steven Berghuis og Sebastien Haller stod for målene.

Ajax tog tirsdag aften imod et skadesramt Besiktas-hold i anden runde af Champions Leagues gruppe C.

De formstærke værter fra Amsterdam skulle forsøge at leve op til deres indledende 5-1-sejr ude mod Sporting i første runde for et par uger siden. De kom til kampen med genvalg til alle elleve, der senest slog Groningen 3-0 i lørdags.

Danske Mohamed Daramy sad på bænken for hjemmeholdet.

Gæsterne kom derimod til kampen med et nederlag i første runde, og det tyrkiske storhold var hårdt ramt af skader. De måtte undvære spillere som Miralem Pjanic, Domagoj Vida, Rachid Ghezzal og Cyle Larin.

Fra kampens start var det tydeligt, at Ajax ville tage teten, men det var Besiktas, der kom tæt på først.

Michy Batshuayi blev spillet igennem på kanten af offside, og belgieren klappede bolden på indersiden af stolpen til chok for hjemmeholdet.

Ajax svarede kort efter igen, da Antony skar ind i banen og sparkede bolden på ydersiden af stolpen. Begge hold kunne altså snildt have scoret det første kvarter.

Steven Berghuis ville også leje med for hjemmeholdet, og den hollandske midtbanespiller var først tæt på, inden han få minutter efter kunne sætte bolden ind til 1-0.

Han modtog bolden i feltet efter et flot forarbejde af Dusan Tadic og sparkede resolut bolden ned i højre hjørne uden chance for keeperen.

Ajax-trykket fortsatte med flere gode muligheder for hjemmeholdet, hvor både Sebastien Haller og Dusan Tadic burde have gjort det til 2-0, men en flot redning og en mistimer fra Tadic var skyld i de manglende mål.

Med få minutter til halvleg gik den dog ikke længere for Besiktas.

Et Antony-indlæg ramte Haller, der kunne sætte bolden ind med låret. 2-0 til Ajax ved halvleg.

En mere jævnbyrdig halvleg

Besiktas prøvede at ruske op i tingene med en dobbeltændring fra anden halvlegs start, hvor Gokhan Tore og Oguzhan Ozyakup kom på banen for gæsterne.

Det var dog stadig Ajax, der sad på tingene, og Sebastien Haller var tæt på at heade 3-0-målet ind fem minutter inde i anden halvleg.

Besiktas kom dog bedre med, og efter en times spil fik Kenan Karaman most sig igennem og sparket bolden i kassen, men der blev dømt frispark i situationen, og scoringen blev annulleret.

Med tyve minutter igen kom Haller endnu engang flot til vejrs, men frontangriberen kunne lige akkurat ikke holde sit hovedstød nede.

Det var igen Ajax, der dominerede i kampens slutfase, og hollænderne havde optræk til flere gode muligheder.

Det blev dog ikke til mere tirsdag aften i Amsterdam, og Ajax endte med en komfortabel 2-0 sejr. Daramy så hele kampen fra bænken.


Af Tobias Bladt Haarder

18 kommentarer

VIF57 20:44          
Lækker klasse forskel af Ajax
Det hele handler ikke om dig! 20:48          
Er der nogle der følger Ajax herinde?
Kigger man på tabellen i Æresdivisionen, så falder det i øjnene at Ajax har en målscore der hedder 30-1, og det efter 7 kampe. Det virker også til, at de er godt flyvende i CHL. Hvilke spillere har de, siden de kan være så godt spillende?
FcCC1997 21:00          
Joker i ?? Besiktas havde 14 spillere ude og spillede med et u19 hold. Synes det var en flot præstation af det tyrkiske mandskab.
Det hele handler ikke om dig! 21:03          
Fcc1997:
Så du synes ikke en målscore på 30-1 er bemærkelsesværdigt?
7-1 i CHL, noget må de jo gøre rigtigt. Så hvor skulle joken være?
deutsche 21:11          
3 x 5-0 og 1 x 9-0 så kommer der hurtigt mål på kontoen :-)
Muhkoo 21:15          
Besiktas målmand var banens bedste, helt klart.


Ajax har vel.. 8-9 spillere på banen der hele tiden søger mål, når det hele spiller så er der mål garanti. Vil dog ikke male det for stort op, har ikke mødt en af top konkurrenterne i ligaen endnu (uafgjort mod Twente var skidt) og de 2 kampe i CL manglede modstanderne flere vigtige spillere hvor kun en eller 2 har manglet i Ajax.
Det hele handler ikke om dig! 21:15          
deutsche:
Ja, og de har kun lukket 1 mål ind.
Men stadigvæk at vinde 3 ud af de 7 kampe med 5-0, det er jo ret vildt.
De må have nogle interessante spiller på det hold.
Søndag 5. december
Lørdag 4. december