Luk

Skyttes lynkasse satte gang i Stabæk

| Eliteserien | 0 kommentarer
Skyttes lynkasse satte gang i Stabæk
Foto: Stabæk JF

Sammy Skytte bragte Stabæk hurtigt i front, da klubben lørdag aften vandt 2-0 over Vålerenga i Eliteserien.

Både Vålerenga og Stabæk skulle lørdag forsøge at spille sig længere væk fra nedrykningsstregen i den norske Eliteserien, da de stod over for hinanden.

Gæsterne fra Stabæk havde før kampen tre point ned til nedrykningsstregen, mens hjemmeholdet havde hentet tre point flere i sæsonens første 24 kampe.

Stabæk havde danske Sammy Skytte med fra start, og den tidligere AC Horsens-spiller sørgede for, at udeholdet kom godt fra start i opgøret.

Den danske midtbanespiller modtog en bold på kanten af feltet, hvor han afsluttede første gang. Bolden sad lige på målmanden, der gav en retur, som Skytte selv var hurtigt over. Denne gang sendte han afslutningen i kassen.

Ti minutter senere blev det også 2-0. Den tidligere FC København-spiller Daniel Braaten viste gode takter på kanten, inden han sendte et præcist indlæg i panden på Luc Kassi, som fordoblede føringen.

Vålerengas forsøg på at komme tilbage i kampen blev noget sværere med et kvarter igen. Her modtog Aron Donnum sit andet gule kort for et frispark midt på banen, og han fik derfor ikke lov til at spille kampen færdig.

Det gjorde banens sidste 21 spillere, men ingen af dem formåede at komme yderligere på måltavlen. Stabæk vandt derfor kampen 2-0. Kasper Junker spillede det sidste kvarter for udeholdet.


Af Jonas Sand
Torsdag 23. januar
Onsdag 22. januar