Luk

SL-dyst i Aalborg og Nelsson i stort derby

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Mandag byder på 13. spillerundes sidste superligakamp mellem AaB og Viborg, mens Victor Nelsson og Galatasaray brager sammen med lokalrivalerne Besiktas.

En fuldstændigt vanvittig fodboldsøndag er overstået, og ser man på mandagens program, er der ikke helt så mange store kampe.

Der kan dog med rette forventes stor underholdning i det nordjyske, hvor AaB tager imod Viborg på Aalborg Portland Park.

Klubbernes seneste opgør for godt og vel en måned siden bød således på en 3-2-sejr til de bolsjestribede, så forhåbentlig har vi endnu en kamp med massevis af mål at se frem til.

AaB skal forsøge at komme tilbage på sejrssporet efter nederlaget til AGF senest, mens Viborg også jagter en sejr efter hele fire 1-1-kampe på stribe.

I Tyrkiet står den på derby for den tidligere FCK-stopper Victor Nelsson. Sammen med sine holdkammerater i Galatasaray gæster danskeren således Besiktas.

Dagens højdepunkter:
19.00 AaB-Viborg
19.00 Besiktas-Galatasaray
21.00 Getafe-Celta Vigo


Af Martin Schmidt
Tirsdag 30. november