Luk

SL-kendinge afgjorde Tobias Mikkelsens debut

| Allsvenskan | 0 kommentarer
SL-kendinge afgjorde Tobias Mikkelsens debut
Foto: Hammarby Fottball

Alexander Kacaniklic og Alexander Farnerud scorede, da Hammarby slog Helsingborgs IF 2-1. Tobias Mikkelsen fik debut for udeholdet.

Den stod på danskerbrag i den bedste svenske række, da Hammarby fik besøg af Helsingborgs IF. Mads Fenger og Jeppe Andersen startede for hjemmeholdet, mens gæsterne havde Anders Lindegaard på mål fra start.

Hammarby lå før kampen på femtepladsen i den bedste svenske række og skulle forsøge at hale ind på rækkens tophold, mens Helsingborg skulle forsøge at spille sig væk fra bunden. Gæsterne lå nummer 11 med fire point ned til stregen.

Det var hjemmeholdet, der kom bedst fra start. Den tidligere FCK-spiller Alexander Kacaniklic bragte hjemmeholdet i front efter 22 minutter, da han modtog en aflevering på tværs i feltet og sendte bolden i kassen fra omkring straffesparkspletten.

Et kvarter senere var Alexander Kacaniklic i rollen som oplægger, da han sendte et fladt indlæg i feltet. Her dukkede den anden kant, Muamer Tankovic op, og fordoblede føringen til Hammarby.

Tobias Mikkelsen fik sin debut for Helsingborg efter 67 minutter, og han var med i en spændende afslutning på opgøret.

Med syv minutter tilbage reducerede den tidligere Brøndby IF-spiller Alexander Farnerud, der ti minutter tidligere var kommet på banen. Et fladt indlæg endte lige i fødderne hos den tidligere Superliga-spiller, der havde taget et fint løb i feltet og sendte reduceringen i kassen.

Flere mål kom der dog ikke i opgøret. Hammarby tog derfor alle tre point med en sejr på 2-1, mens Helsingborg fortsat kan mærke holdene under stregen ånde dem i nakken.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 20. august
Mandag 19. august