Celtic-træner Neil Lennon kalder nederlaget til Slavia Prag for uacceptabelt og efterlyser en kulturændring på holdet med mere ydmyghed.
Celtic led et skuffende 1-4-nederlag mod Slavia Prag i Europa League torsdag aften, og cheftræner Neil Lennon ligner en presset mand i jobbet.
Lennon kalder da også nederlaget uacceptabelt og mener, at der skal en kulturændring til i klubben.
- Det er brug for en kulturændring i klubben. Jeg er nødt til at kigge på kulturen og gøre spillerne mere sultne, få dem tilbage til basis. Alt det, som Sparta Prag gjorde, siger Lennon til Sky Sports.
- Vi skal være meget mere aggressive i vores spil. Som manager må jeg tage ansvaret, men spillerne skal også se dem selv i spejlet.
- Det er flere ting, der summer det hele op. Vi skal vise mere ydmyghed og tilbage på træningsbanen. Det er en vanvittig skuffende præstation. Jeg har forsvaret spillerne indtil nu, men det var uacceptabelt her til aften, siger Lennon.
Celtic ligger sidst i deres Europa League-gruppe med blot ét point for tre kampe.
1 kommentar