Luk

Luk

Slagen Frank: Kan matche nogle af de bedste

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Liverpool - Brentford 3-0
Premier League
44' 1-0 Fabinho
69' 2-0 Alex Oxlade-Chamberlain
77' 3-0 Takumi Minamino

Brentfords Thomas Frank var ovenpå 0-3-nederlaget til Liverpool afklaret men også fuld af roser over sit holds første halvleg, som han kalder utrolig.

Det blev ikke til point for Brentfords danske drenge, som søndag løb ind i et 0-3-nederlag til Liverpool på Anfield.

Efter kampen talte Thomas Frank med BBC Sport, hvor han blandt andet ærgrede sig over, at hans mandskab ikke holdt nullet til pausen:

- Vi var utrolige i første halvleg imod et af de bedste hold i verden. Vi holdt dem tavse. Hvis vi var gået til pause ved stillingen 0-0, ville det have været en anden historie, men hvis vi vil have point her, må vi ikke indkassere på dødbolde.

- Vi havde chancen til Bryan Mbeumo, og så kom de ned i den anden ende – fantastisk indlæg, fantastisk hovedstød – og det dræbte kampen.

- Indtil det andet mål viste vi, at hvis vi kan holde disciplinen, blive ved med at presse og forsvare lavt, så kan vi matche nogle af de bedste.

- Det er en stor begivenhed – at spille på en af de mest ikoniske steder i verden, men du er nødt til at nyde det 30 sekunder før kampen starter, og så nyder du det kun, hvis du vinder.


Af Cillian Murphy
Fredag 27. maj