Luk

Slagen OB-boss: Top seks-drøm er i respirator

| 3F Superliga | 8 kommentarer

OB's Jakob Michelsen erkender, at målsætningen om at komme i Superligaens top seks ser mere end svær ud.

OB har fået en skuffende start på foråret med ét point i to kampe, og målet om at komme i top seks i Superligaen hænger i en tynd tråd efter søndagens 0-0-kamp mod Randers FC.

Det vurderer cheftræner Jakob Michelsen, som ved, at det bliver meget svært at få kæmpet sig i det fine selskab i de sidste fire grundspilskampe.

- Hvis ikke, patienten er død, er den i hvert fald i respirator, siger Michelsen til bold.dk.

- Det er klart, at vi skulle have vundet, hvis vi for alvor skulle være levende, og vi skal vel lave ti point i de sidste fire kampe for at komme med. Det er ikke engang sikkert, at ti point er nok.

OB er efter en stærk start på sæsonen nu uden sejr i syv kampe i træk i Superligaen. 

Michelsen understreger, at det ikke ændrer på hans og holdets tilgang til tingene.

- Uanset om det går godt eller skidt, nulstiller vi om mandagen og kigger fremad mod næste kamp, så det gør vi også nu.

- Det er klart, at det var sjovere for syv kampe siden, da vi havde fået den bedste OB-start efter 15 kampe i ti år, men der tog vi også én kamp ad gangen.

- Efter vi så slidte ud i slutningen af efteråret, har vi fået tanket ny energi og haft en fin opstart, men det er her om søndagen, når turneringen kører, at vi skal vise det, siger Michelsen til bold.dk. 

OB's sidste fire kampe i grundspillet er mod Silkeborg, SønderjyskE, AGF og Esbjerg. Der er seks point op til top seks.

Køb billet til OB's kampe her!


Af Mikkel Nøhr

8 kommentarer

haraltidret 15:20          
Jakob Michelsen har fået for lidt ud af sin OB trup i denne sæson. Han har ellers fået rigeligt med opbakning på transfermarkedet til at skaffe succes til klubben. Men efter Aab´s sejr igår så er det svært at se OB klemme sig ind i top 6 med kun fire kampe igen.
longway666 15:33          
Vi skal ud over stepperne med fuld gas på ving backs så skal de 12 point nok komme i land
RunFastBernie 17:01          
Michelsen er bare ikke god nok
kimTell 17:05          
Run

Skyldes det ikke i mindst lige så høj grad, at manden har en trup der ikke har kvaliteterne til top-6?
sørenob 18:40          
Problemet er at Jesper Hansen har købt så dårligt ind så vi feks nu har 6 midt stopper og kun 2 af dem har superliga standart, hvoraf den ene er talent. Sådan er det hele vejen igennem. Det er JH der er skyldig og år efter år har han alene tabt terræn
Nickdkinter 18:43          
Stop nu med at give Jesper h skylden.
Han har Gjort det kanon her til sidst. Fået vent økonomien. Det er da mere dem som er over ham, de har ikk ville kaste penge i det før der blev solgt ud af de løn tunge spillere.
sørenob 19:06          
Har har netop kostet kassen i tabte placeringspenge. Dårlige salge og endnu værre indkøb. Det har kostet på alt, men især omdømme, de unge fynboer ses igen i FCM, FCK og BIF trøjer. OB har end ikke en webshop.detemeste JH er lykkedes med er at efterlade en historie af h or hårdt det var at ære JH. Men Haderslev, Horsens og Lyngby og EFB har jo nået meget mere for færre penge i de 7 magre år hvor JH udsultede fodbold glæden på Fyn.
Tirsdag 31. marts