Joel Veltman har svært ved at forstå, hvordan Brighton ikke fik point mod Crystal Palace. Det føles som et røveri af vores point, siger målscoreren.
75 procents boldbesiddelse og 25-3 i skudstatistikken.
Brighton dominerede mandagens hjemmekamp mod Crystal Palace stort, men alligevel rejste Palace hjem med en 2-1-sejr efter et overtidsmål af Christian Benteke.
Joel Veltman scorede for Brighton, og han kunne efter kampen ikke rigtig forstå, hvordan det kunne gå, som det gjorde.
- Jeg synes ikke, første halvleg var vores bedste. Deres mål kom ud af ingenting. Vi fortjente de tre point. Det føles som et røveri af vores point.
- Jeg hørte nogle statistikker fra kampen, og det er helt utroligt, at de slap væk med det. Vi udnyttede ikke vores chancer til at dræbe kampen. De havde ikke engang én 100 procent chance, men Benteke scorede. Vi er nødt til at score mere, siger Joel Veltman til BBC.
1 kommentar
Men jo, det var da røveri ved højlys dag... eller aften, som det jo var.
Med det sagt, var der altså absolut intet heldigt i Palaces to mål - begge mål var bare ren klasse af henholdsvis Mateta og Benteke! At Brighton så modsat kun havde klasse til at afslutte inden for rammen på fem ud af 25 afslutninger (og i øvrigt ikke testede Guaita én eneste gang i første halvleg), er dét der afgør kampen.
Så: tillykke til Brighton med noget pænt og ineffektivt trilleri... og et noget større tillykke til drengene fra SE25 med sejren.