Kasper Povlsen har bøvlet med en skade i mere end et år, og det får nu en voldsom konsekvens - den 29-årige Vendsyssel FF-spiller har besluttet at indstille karrieren.
- Det har været en svær beslutning, men det er det rigtige at gøre. Det har været et hårdt år, fordi jeg har kæmpet for at blive klar længe. Adskillige gange er jeg blevet sat tilbage, og derfor har jeg ikke kunnet komme i gang, siger Kasper Povlsen i en pressemeddelelse.
- Jeg har fået sat det aftryk, jeg ville. Jeg har altid været den, jeg er. Det, du har set, er det, du har fået. Jeg er kommet langt i forhold til det, jeg selv havde turdet håbe på, da jeg startede med at spille fodbold, og synes, jeg har gjort det godt. Jeg har altid arbejdet hårdt for at nå mine mål, og jeg er stolt af det, jeg har opnået, siger Kasper Povlsen.
Kasper Povlsen nåede indledte sin seniorkarriere hos AGF, inden turen i 2015 gik til Hobro IK. I sommeren 2017 rykkede Povlsen til Vendsyssel FF.
Han har landskampe på alle landshold fra U16 til U21.


Vendsyssel FF
3F Superliga































