Luk

Slimani: En ære at spille for topholdet Lyon

| Lyon | 0 kommentarer

Infoboks

Saint Etienne - Lyon
Ligue 1 (24/01)
bet365 7,50 5,00 1,36

Islam Slimani er ny mand i angrebet for Lyon, og dem sætter algerieren en stor ære i at skulle tørne ud for.

En mindre transfer-karrusel sender Islam Slimani til det franske tophold Lyon, der til gengæld udlåner Moussa Dembele til den spanske pendant Atletico Madrid.

Slimani selv er stolt over, at valget er faldet på ham, sagde han ved sin præsentation ifølge klubbens Twitter-profil.

- Jeg er glad og stolt over at være i en klub som Lyon. Jeg må takke præsidenten, lød det fra Slimani.

- Jeg kommer til et hold, der kæmper med om førstepladsen hvert år, og jeg håber, at jeg kan bidrage med min krigeriske arbejdsomhed. Den vil jeg tage med mig og hjælpe holdet med at opnå deres mål, tilføjede angriberen.

Han fortalte ligeledes, at landsmanden Djamel Benlamri har anbefalet klubben varmt, og at han er villig til at starte på bænken og spille sig langsomt ind på holdet.

Slimani kommer til Lyon fra Kasper Schmeichels Leicester på en gratis aftale, og skriver under på en kontrakt, der løber frem til 30. juni 2022.

Samtidig har Lyon lånt Moussa Dembele til Atletico Madrid, der har en købsoption på Lyon-angriberen.


Af Christian Ambæk
Onsdag 20. januar