Luk

Smith Rowe: Jeg vil kopiere Mesut Özil

| Premier League | 15 kommentarer

Infoboks

Burnley - Arsenal
Premier League (18/09)
Oddset 3,70 3,45 2,05
bet365 3,75 3,50 2,00

Emile Smith Rowe har netop fået forlænget sin kontrakt med Arsenal og fået nummer 10 på ryggen, og derfor vil han arbejde hårdt på at kopiere Mesut Özil, som tidligere havde nummeret.

Torsdag kom der en glædelig nyhed til Arsenals fans, da London-klubben meddelte, at de havde forlænget Emile Smith Rowes kontrakt frem til sommeren 2026.

Desuden skal Smith Rowe fremover spille med nummer 10 på ryggen, og det er virkelig specielt for den unge englænder, da flere tidligere Arsenal-stjerner har båret nummer.

Det fortæller han til Arsenals hjemmeside.

- Det er virkelig specielt. Jeg kan ikke rigtig forklare følelsen, da jeg fandt ud af det, men jeg er virkelig glad.

- Legenderne, der har spillet her og båret trøjen. Ja, det er lidt for meget lige nu, men jeg er sikker på, at jeg falder lidt til ro igen efter et stykke tid.

- Da jeg var yngre, plejede jeg at se Dennis Bergkamp, og da jeg kom op gennem akademiet, var Mesut Özil her også. Jeg vil bare fortsætte med at arbejde hårdt, og forhåbentlig kan jeg spille som dem og kopiere det, som de har gjort, udtaler Emile Smith Rowe.

20-årige Emile Smith Rowe står i alt noteret for 45 kampe for Arsenal, hvor han har leveret syv mål og otte assists.


Af Raymund Nelausen
Torsdag 16. september
Onsdag 15. september