Luk

Smuk assist af Zinckernagel i tabt topkamp

| Eliteserien | 0 kommentarer
Smuk assist af Zinckernagel i tabt topkamp
Foto: Getty Images

Philip Zinckernagel stod for en fornem assist, men lige lidt hjalp det, da Bodø/Glimt tabte 3-1 hos Odd i Eliteserien.

Der var lækkerier fra Philip Zinckernagel, da den tidligere FCN-, Køge-, Helsingør- og SønderjyskE-spiller fredag aften var i kamp for Bodø/Glimt i udekampen mod Odd.

Ved stillingen 2-0 til Odd slog danskeren til lige efter pausen, da han først spillede et-to med en holdkammerat, satte to forsvarere af, og derefter serverede en stikning til Ulrik Saltnes, som let kunne reducere til 2-1.

Det endte 3-1 til Odd på et mål mod slutningen, og dermed blev Bodø/Glimt bremset lidt i topen af rækken.

Bodø/Glimt er dog fortsat nummer et, men Molde på andenpladsen har en kamp i hånden og kan overhale. Odd er nummer tre. 


Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 21. september
Fredag 20. september