Luk

Smuk Poulsen-flugter sikrede RB Leipzig-sejr

| Bundesliga | 1 kommentar
Smuk Poulsen-flugter sikrede RB Leipzig-sejr
Foto: Getty Images

Yussuf Poulsen lagde op til det første og scorede efterfølgende en drømmekasse, da RB Leipzig vandt 2-1 over Frankfurt med Frederik Rønnow på bænken.

Yussuf Poulsen startede på banen, da han sammen med resten af RB Leipzig-mandskabet søndag eftermiddag skulle forsøge at bygge videre på den gode sæsonstart.

Hjemmeholdet havde vundet den første sæsonkamp 4-0 over Union Berlin, og det skulle man forsøge at følge op på søndag mod Frankfurt.

Gæsterne havde også startet sæsonen med en sejr, da Hoffenheim for en uge siden blev sendt hjem med en 0-1-nederlag.

Timo Werner gik på banen med en kontraktforlængelse i bagagen. Den tyske angriber har været rygtet væk fra klubben i den seneste periode, hvor han ikke har ønsket at forlænge. 

Den beslutning ombestemte han sig dog omkring kort før dagens opgør, og han skulle kun bruge ti minutter, før han kunne fejre kontraktforlængelsen med en scoring.

Et hjørnespark blev sendt i feltet, som Yussuf Poulsen forlængede over til bagerste stolpe. Her fandt danskeren Werner, der sendte hjemmeholdet i front.

Boldbesiddelsen fordelte sig efterfølgende meget lige, men det var hjemmeholdet, der var bedst til at omsætte det til chancer, når de havde bolden. 

Helt farligt blev det dog aldrig i løbet af første halvleg, og ingen af de to hold formåede at finde netmaskerne yderligere i de første 45 minutter.

Kort efter pausen havde Timo Werner en gylden chancen for at fordoble sit målantal, da han kom igennem med Kevin Trapp. Angriberen svigtede dog, og stillingen var fortsat 1-0.

Med 20 minutter igen var Frankfurt tæt på at udligne, da Goncalo Paciencia fik panden på et indlæg. Peter Gulacsi var dog på plads og hev en flot redning frem.

Timo Werner måtte med ti minutter igen lade sig udskifte med det, der lignede en mindre skade, og minutter senere trådte Yussuf Poulsen for alvor i karakter.

Emil Forsberg fandt angriberen ved bagerste stolpe, hvor Poulsen helflugtede til bolden og bragede 2-0-scoringen i kassen på flotteste vis.

Herefter lignede det, at hjemmeholdet ville køre en sikker sejr i hus, men kort før tid kom der alligevel spænding i opgøret. Goncalo Paciencia tog revanche efter den brændte chance og dukkede op i feltet, hvor han prikkede en indlæg i mål.

Mere spændende blev det dog ikke, og RB Leipzig kunne efter slutfløjt juble over, at sæsonens anden sejr i lige så mange kampe var i hus.


Af Jonas Sand

1 kommentar

MikkelF 21:02          
Stærkt. Hvis Yussuf kan blive ved med at bygge på er han snart Danmarks bedste angriber - Hvis ikke allerede. Stadig kun 25!
Søndag 15. september
Lørdag 14. september