Infoboks
Om godt og vel en halv måned er Lukas Podolski fri på markedet, men han har ingen planer om at vende hjem til Tyskland.
Lukas Podolski har kontraktudløb i sin japanske klub Vissel Kobe, når januar er slut, og han har ikke tænkt sig at indstille karrieren, selvom har nået 34 somre.
Han ved dog ikke, hvad fremtiden bringer – men han ved, at han ikke skal spille i sit hjemland, hvor FC Köln tidligere har vist interesse.
- Jeg kommer ikke til at spille for en klub i Tyskland – uanset om det er Bundesliga eller 2. Bundesliga. Der er tyske klubber, der har henvendt sig i de senere år, men det er helt ude af billedet for mig, siger Podolski ifølge Kicker.
Han slår fast, at han er meget rolig i forhold til sin fremtidige fodboldkarriere.
- Det er ikke sådan, at jeg kaster en kniv ind på et landkort og tager derhen, hvor den lander, og jeg går heller ikke svedende i seng om aftenen. Jeg er meget afslappet. Enten kommer der noget godt, eller også kommer der slet ikke noget, siger Podolski.
Den tidligere verdensmester har været i Japan siden sommeren 2017.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.